Ikke langt fra hverken hav eller fjord finder I dette fine sommerhus. Et lyst feriehus nær Bjerregård, der er ideelt til en afslappende familieferie. Indenfor kan I nyde saunaen og brændeovnens varme, og fra opholdsstuen er der direkte adgang til flere hyggelige kroge på terrassen.
Her er mulighed for at oplade el-bilen, såfremt eget kabel medbringes.
Feriestemning med kvalitetstid og skøn brændeovn
Dette klassiske og hyggelige feriehus rummer plads til op til 8 personer. Det er derfor et godt valg til den næste familieferie eller måske en dejlig ferie med venneparret? Et ekstra plus er, at hundene også er hjertelig velkommen her!
Den hyggelige stue, som ligger i forbindelse med køkkenet, fungerer som sommerhusets midtpunkt. Her kan familien samles foran den knitrende brændeovn og nyde den behagelige varme. Her er lyst og rart at være, da de to store vinduer lukker masser af naturligt lys ind. På de regnfulde aftener kan I streame jeres yndlingsfilm vha. Chromecastet og læne jer tilbage i sofaen med en skål popcorn.
Når timerne bliver sene, kan I fordele jer rundt på de 4 soveværelser. Alle soveværelser har indbyggede skabe, to er med dobbeltseng, mens to er udstyret med to enkeltsenge. Overfor værelserne finder I de to badeværelser – begge med gulvvarme, så I ikke fryser fødderne. På det ene finder I saunaen, hvor I for alvor kan blive varmet igennem efter en lang gåtur langs vandet. Også på badeværelset har I en vaskemaskine, så håndklæderne kan blive opfrisket.
Dejlig lukket terrasse og naturskønt område
Fra stuen har I adgang til den store lukkede terrasse, der er udstyret med havemøbler, grill og liggestole. Dette er den største terrasse, men på feriehusets østside kan I nyde formiddagssolen og se børnene lege i sandkassen eller gynge.
Med den korte afstand til vandet, skal I naturligvis et smut forbi. Derudover er området, hvor I bor, roligt og fyldt med gode cykelstier – cykler har I mulighed for at leje i området. Det er nemt og hurtigt at nå den lokale købmand, der dagligt får frisk bagværk. Er I friske på en længere tur, fører cykelstien helt til Nymindegab og havnebyen, Hvide Sande, i nord. Her finder I et hav af aktiviteter, og I kan kigge på fiskekuttere, se i butikker og besøge caféerne.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
4.298
4.298
4.298