Godt puttet ind mellem tætte træer og buske venter jer på Hybenvangen 20 i Jegum Ferieland dette hyggelige feriehus med plads til 6 personer og 3 hunde. Her har I de perfekte rammer for en skøn familieferie midt i den skønne, danske natur. Har I el- eller hybridbil, er der her mulighed for at lade jeres bil op. Medbring blot selv kabel.
Hyggelig indretning med plads til samvær
Feriehuset gennemgik i 2023 en renovering og fremstår lys og rummelig med de nødvendige faciliteter, der gør jeres ophold endnu mere behageligt. Her kan I nyde hyggelige aftener sammen med brætspil eller en god film, imens brændeovnen sørger for en behagelig varme og en hyggelig atmosfære. Det velindrettede køkken med opvaskemaskine giver jer mulighed for at tilberede jeres yndlingsretter uden at skulle tænke på besværlig opvask.
Fordelt på det 63m2 boligareal venter jer 2 rummelige soveværelser hver med dobbeltseng, hvor I kan trække jer tilbage og nyde en god nats søvn efter en begivenhedsrig feriedag. De sidste sengepladser findes i alkoven, der især er et hit blandt børnene. Det lyse badeværelse har, udover bruseniche og gulvvarme, også en vaskemaskine, så I nemt kan vaske tøj under opholdet.
Feriehuset opvarmes via en energisparende varmepumpe, der sørger for en behagelig temperatur og et godt indeklima.
Skøn have med siddepladser og plads til leg
Feriehuset på Hybenvangen 20 er beliggende på en stor plænegrund med masser af plads til, at børn og hunde kan boltre sig og få brændt noget energi af, eller en gang yoga under åben himmel. Her kan I fra den delvist overdækkede træterrasse nyde lyden af de legende børn, fuglenes kvidren fra de mange omkringliggende træer og nyde duften af dansk sommer fra de komfortable havemøbler. De omkringliggende træer giver også læ og privatliv, så I kan nyde hyggelige grillmiddage med familien eller venner.
Udover terrassen er der indrettet flere hyggelige siddesteder rundt omkring i haven, hvor der bl.a. også er en lille bålplads, så I kan grille skumfiduser eller snobrød på de lune sommeraftener.
Jegum Ferieland – midt i naturen, men tæt på aktiviteter
For de daglige indkøb skal I blot små 300 meter ned ad vejen til den lokale købmand. Her er der også både boldbane, legeplads og klappegeder for de små. For de helt store indkøb skal I ikke længere væk end Oksbøl eller Henne strand, der begge byder på flere supermarkeder, specialbutikker samt spisesteder. Henne Strand er især kendt for sin fine hvide strand, hvor I kan nyde en tur i Vesterhavet, bygge sandslotte eller spille beachvolley.
Uanset om I rejser som familie, med venner eller som par, er feriehuset den ideelle base for en afslappende ferie, hvor I kan lægge hverdagen bag jer og opleve uforglemmelige øjeblikke. Velkommen til en skøn ferie i Jegum Ferieland!
Henter data...
Værd at vide om Jegum
Jegum er et ferieområde, som er meget efterspurgt på grund af dets skønne natur og muligheden for at holde en ferie i fredfyldte omgivelser og i kort afstand til Vesterhavet, attraktioner og indkøbsmuligheder. Den nærmeste strand er Børsmose Strand, som ligger cirka 10 kilometer fra Jegum, hvor det er tilladt at tage bilen hele vejen ned på strandbredden. Du er desuden tæt på livlige feriebyer som Blåvand, Henne Strand og Vejers Strand, når du holder ferie i Jegum.
Beliggenhed og landskab: Sommerhuse i Jegum ligger i et fredfyldt område i Vestjylland. Der er masser af skov i området, og du er tæt på Filsø, når du holder ferie i Jegum. Du bor desuden i en fornuftig køreafstand til både Ringkøbing Fjord og Vadehavet, som begge er en stor oplevelse for naturelskere.
Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik og en café i Jegum. Det nærmeste større supermarked ligger i Oksbøl, cirka fem minutters kørsel fra Jegum.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Sportspark Blåvandshuk (ca. 5. kilometer)
- Filsø (ca. 5 kilometer)
- Børsmose Strand (ca. 10 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
- Tirpitz (ca. 10 kilometer)
- Legoland (ca. 60 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, fuglekiggeri og badning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Ål Plantage ved Oksbøl, cirka fem minutters kørsel fra Jegum, og der er tale om en fuldt indhegnet hundeskov.
2.098
2.098
2.098