Hold ferie i unikke, naturskønne omgivelser i et helt nyopført feriehus på Gl. Mælkevej 70 Feriehuset på 160 kvadratmeter har plads til 8 personer og er opført i eksklusive materialer. Aktivitetsrummet bliver garanteret populært og der står også både en 5-personers udespa og en udesauna til jeres rådighed, ligesom der er opsat ladestander på grunden (husk ladekabel/adapter).
Afslapning og aktiviteter med udsigt til fantastisk naturområde
Der er lagt vægt på, at feriehuset både kan danne rammerne for afslapning og hyggelige aktiviteter for en hver smag. Der er med andre ord faciliteter indendørs og udendørs for hele familien eller for flere vennepar. Der er således både et rummeligt aktivitetsrum med bordtennis og pool, en dejlig opholdsstue med mulighed for afslapning i sofaen eller i wellness-området i tilknytning til de fantastiske terrassearealer.
På Gl. Mælkevej 70 er der plads til hele familien eller flere vennepar og i det lyse og hyggelige opholdsrum med gulvvarme kan I samles om et brætspil ved spisebordet eller hygge jer i sofagruppen med en spændende film. Det åbne, moderne køkken indeholder både opvaskemaskine, mikroovn, ovn og induktionskogeplade, så her har I mulighed for at forkæle hinanden med lækre måltider. I kan også tilberede måltiderne udendørs på gasgrillen og slutte dagen af med et lækkert, fælles måltid på den overdækkede terrasse.
De fire soveværelser er udstyret med gode dobbeltsenge, hvor I kan få den bedste nattesøvn til morgendagens aktiviteter. De to badeværelser med gulvvarme ligger godt fordelt i huset; i det ene er der desuden badekar, så I kan slutte dagen af med et afslappende karbad – måske med et køligt glas vin. I aktivitetsrummet, som ligger adskilt fra køkken-alrummet, kan både børn og voksne brænde ekstra energi af ved at spille billard eller bordtennis og måske finde feriens mester. I kan også kaste jer over et af husets mange brætspil.
Derudover rummer entreen både vaskemaskine og tørretumbler. Der er gulvvarme i hele huset og energibesparende varmepumpe, som er til jeres rådighed hele ferien. Ankommer du i elbil, er der ladestander på grunden – husk blot et ladekabel. Der er desuden lagt vægt på et allergivenligt indeklima.
Skøn terrasse med første parket til naturområde
Herligheden er beliggende på en rolig, ugeneret naturgrund, hvor I kan lade jer omslutte af naturen fra husets omgivende terrassemiljøer eller nyde en gåtur i klitlandskaberne og ved Vesterhavet. Lad jer forkæle med wellness i den udendørs spa, hvorfra I har frit udsyn til Blåvands smukke hede- og klitlandskaber. Nyd også en tur i saunaen med panoramaudsigt til naturen.
Feriehuset har flere terrasser, hvor I kan slappe af på de komfortable havemøbler og liggestole. En del af terrassen er overdækket, så her kan I trække hen, hvis solen bliver for stærk, eller I har brug for ly, når duggen falder om aftenen. Tænd op i gasgrillen og slut dagen af med et lækkert fælles måltid og mærk, hvordan den friske luft skærper appetitten.
Ferie i Blåvands naturskønne område
Med feriehusets unikke beliggenhed lige ud til hedearealet har I alle muligheder for skønne vandreture igennem klitlandskabet, ligesom I naturligvis må en tur på stranden for at lege i vandkanten eller samle smukke sten og muslingeskaller og måske være heldige at finde rav.
Fra sommerhuset har I ikke langt til centrum af Blåvand. Her finder I mange spændende butikker og flere restauranter og caféer, hvis I vil springe madlavningen over. Desuden har I også flere gode ferieoplevelser inden for kort afstand, blandt andet Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk Fyr. Ønsker I at dykke ned i historien, er her også mulighed for at besøge bunkermuseet Tirpitz, og I kan tage på en udflugt til Oksbøl og se Flugt-museet.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60529
Es war ein sehr schönes Ferienhaus, wir haben uns sehr wohl gefühlt und viel Spaß gehabt !
Aussenwhirlpool und Saune
Sehr schönes gepflegtes Haus, mit hervorragender Aussicht! Selten war ein Urlaub erholsamer.
Das Ferienhaus war bisher das schönste was wir je hatten. Das ganze Design und die Inneneinrichtung wurden mit sehr viel Liebe zum Detail ausgesucht.
Wenn wir das nächste mal in Blåvand Urlaub machen, werden wir auf jeden Fall schauen ob es es wieder verfügbar ist.
In diesem Haus kann man sich richtig gut erholen.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
12.218
12.218
12.218