Med kun en frisk gåtur til stranden er dette sommerhus ideelt til en familie eller venner, som holder ferie sammen. Man føler sig straks hjemme i den lyse og venlige indretning, og her er alle fornødenheder, som en moderne familie har brug for. Udestuen forlænger naturoplevelsen, da I her kan slappe af og nyde landskabet i al slags vejr. Brændeovnen i stuen sætter prikken over i’et på feriestemningen.
Familievenlig indretning med stemning af ferie
I feriehuset på Engesøvej 64 kan I glemme hverdagens stress. Det åbne køkken-alrum i forbindelse med opholdsstuen er feriehusets naturlige samlingspunkt. I det velassorterede køkken kan I tilberede lækre måltider og eventuelt lave en fælles madlavningsaften. Ved spisebordet kan I dække hyggeligt op til middagen, eller I kan spille brætspil. Senere kan I trække jer tilbage til udestuen, som er indrettet med behagelige siddepladser. Brændeovnen i stuen er placeret således, at varmen derfra kommer både spisepladsen og sofagruppen til gode.
Der er gulvvarme i badeværelset, og de 3 soveværelser er udstyret med komfortable senge, så I kan blive rigtig godt udhvilet i den friske vesterhavsluft. Der er opvaskemaskine og energibesparende varmepumpe i sommerhuset.
Dejlig naturgrund med smuk terrasse
Den 2000 kvm store naturgrund er omgivet af buske og træer, så her kan I føle jer fri. Der er masser af plads til, at børnene kan lege i sandkassen eller på gyngen. Imens kan I slappe af på den afskærmede og delvist overdækkede terrasse. De gode havemøbler indbyder til at blive hængende – f.eks. med en kop friskbrygget kaffe og et lækkert stykke kage. Om aftenen kan I tænde op i grillen til en lækker barbeque og afslutte dagen sammen.
Fantastisk strand og masser at opleve
Her på den danske vestkyst er man aldrig langt fra havet. Kun en frisk gåtur adskiller jer fra den smukke Vejers Strand. Her kan I svømme, surfe, samle skaller og nyde lange gåture langs den fine sandstrand. Det er et vidunderligt sted at slappe af og blive blæst igennem af den friske havluft.
Bagefter kan I shoppe i Vejers. Her er hyggelige, små butikker, caféer og restauranter med lækre regionale og lokale retter.
Det siger vores gæster om sommerhuset 50151
Wir fanden das Ferienhaus sehr gemütlich. Groß genug für uns 4 Personen. Eine ganz tolle Wintergartenecke. Das Grundstück ist sehr schön eingewachsen mit genug Spielmöglichkeiten für die Kinder. Und der Strand ist nur 10 Minuten zu Fuß entfernt. Die Einkaufstraße sogar noch etwa 2 Minuten dichter. Empfehlenswert.
Schönes Ferienhaus, das kaum Wünsche offen lässt. Gemütlich und liebevoll eingerichtet.
Das Haus ist sehr schön und gut ausgestattet,das Grundstück ist für Familien mit Kindern sehr gut geeignet, Schaukel, Sandkasten, 2 kleine Tore für fussballbegeisterte
Henter data...
Værd at vide om Vejers Strand
Vejers Strand er et populært ferieområde i Vestjylland. Booker du et af vores sommerhuse i Vejers Strand har du mulighed for at holde en aktiv ferie og for at slappe af i naturskønne omgivelser. Der er masser af vandre- og cykelstier i området, og du bor i køreafstand til en række meget populære attraktioner. Tag fx en tur til oplevelsesmuseet Tirpitz, hvor du kan blive klogere på vestkystens historie og på Anden Verdenskrig, eller besøg Blåvandshuk Fyr, som byder på en helt fantastisk udsigt, hvis du bestiger de 170 trappetrin til toppen af fyret.
Beliggenhed og landskab: Vejers Strand ligger omkranset af store skov- og hedeområder ved Vesterhavet. Du bor i gåafstand til nogle af de bedste badestrande i Danmark, og du er samtidig tæt på flere naturperler, blandt andet Filsø, som er yngleplads for flere end 70 forskellige fuglearter.
Indkøb og shopping: Der findes to købmandsbutikker i Vejers, alternativt kan du tage til Oksbøl, som ligger cirka 10 kilometer fra Vejers Strand. Her er der flere store dagligvarebutikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvandshuk Fyr (ca. 8 kilometer)
- Tirpitz (ca. 10 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
- Filsø (ca. 10 kilometer)
- Den tyske flygtningekirkegård (ca. 10 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)
- Ribe (ca. 65 kilometer)
- Ho bugt
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger ved Oksbøl i Ål Plantage, som er en 19 hektar stor plantage. Hundeskoven er fuldt indhegnet, og der er gode parkeringsmuligheder.
3.328
3.328
3.328