Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Tag familie eller venner med i dette hyggelige poolhus på 170 kvadratmeter. Her er pool, spa og sauna i jeres eget wellnessområde, rummeligt køkken-alrum, 2 badeværelser og 5 dobbeltværelser. Udendørs er der delvist afskærmede terrasser og en dejlig stor plæne, hvor børnene kan boltre sig. Og med kun 350 meter til havet, kan man komme til stranden mange gange om dagen.

Hygge, wellness og moderne bekvemmeligheder

Det strandnære og bekvemt beliggende sommerhus tilbyder alle moderne bekvemmeligheder, som opvaskemaskine, mikroovn, separat fryser, vaskemaskine og tørretumbler samt gulvvarme og energibesparende varmepumpe.

Her er et rummeligt køkken-alrum i forbindelse med det hyggelige opholdsrum. Der er spisebord til 10 personer, hvor I kan indtage dagens måltider, eller arrangere en spilaften for hele familien. I den charmerende opholdsafdeling med brændeovn kan du sidde med en god bog, følge slagets gang i køkkenet eller holde øje med, om solen bryder frem på den delvist afskærmede terrasse.

Efter dagens strabadser kan du gå i wellnessafdelingen med en 19 m2 pool, spa og sauna og slappe af, inden du skal sove på et af de 5 dobbeltværelser. Den friske vesterhavsluft vil bidrage til en god nattesøvn.

Nyd udendørslivet ved feriehuset eller på stranden

Tingodden 280 ligger midt imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet på en stor og bekvem grund. Her er 350 meter til Vesterhavet på den ene side, og cirka det samme til Ringkøbing Fjord på den anden side. Poolhuset er omgivet af en afskærmet terrasse med både siddepladser, liggestole og grill. En dejlig plæne med gynger og sandkasse omkranser feriehuset, så børnene kan brænde noget energi af der, hvis de da ikke er med på stranden for at samle muslingeskaller. Desuden er der redskabsrum og tørrestativ, så du kan tørre badetøj og håndklæder indimellem besøgene ved den kilometerlange sandstrand.

Naturskønt og oplevelser lige udenfor døren i Årgab

Årgab ligger på den smalle landtange imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet, cirka 4 kilometer fra havnebyen Hvide Sande. Klitlandskabet og den kilometerlange sandstrand kendetegner området med sin barske og særegne natur. Her finder du mulighed for næsten alle slags vandsport, for eksempel windsurfing, kitesurfing, vandski, og lystfiskeri. Eller du kan benytte cykelstierne til aktivitet og opdagelser i det fri.

Det siger vores gæster om sommerhuset E4482

DE
D.
sagde , Deutschland

Schönes, aber in die Jahre gekommenen Poolhaus, ausreichend für 10 Personen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist geräumig und die Zimmeraufteilung ist sehr gut. Im Mittelpunkt steht der große Essbereich. Die Schlafzimmer sind groß genug und mit Kleiderschrank. Der Poolbereich ist perfekt und ausreichend warm und belüftet. Waschmaschine und Trockner sind vorhanden.

DE
D.
sagde , Deutschland

Wir hatten einen schönen Urlaub. Der Pool war super und die Sauna und der Whirlpool alles gut.. Die Zimmer Aufteilung auch gut.. Man kann sich da wohlfühlen. Man kommt schnell nach Hvide Sande um Einkaufen zu gehen… Der Strand ganz nah bei… Eine schöne Erholung.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Årgab

Årgab ligger syd for Hvide Sande på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her kan du holde ferie i rolige omgivelser samtidig med, at du er tæt på bylivet med dets mange attraktioner, indkøbsmuligheder og spisesteder i Hvide Sande. Fra Sommerhuse i Årgab er afstanden til Vesterhavet og Ringkøbing Fjord meget kort, og der er mulighed for at bade både i havet og i fjorden. Alternativt kan du tage til Hvide Sande Sydstrand, hvor der er livreddere til stede om sommeren.

Beliggenhed og landskab: Området ved Årgab er præget af den korte afstand mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Uanset, hvor du befinder dig, er du tæt på vand. Klitterne i Årgab er bevoksede med lyng og marehalm. De mest udbredte dyrearter i området er rådyr, harer og ræve.

Indkøb og shopping: I Hvide Sande, som ligger umiddelbart nord for Årgab, finder du flere store supermarkeder, som har et stort udvalg af dagligvarer. Hvide Sande har også et stort udvalg af specialbutikker, hvoraf de fleste ligger i hyggelige omgivelser ved havnen.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er hundeskoven i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, som du bor cirka 20 minutters kørsel fra, når du holder ferie i Årgab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...