Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Til jer, der gerne vil holde en ferie i naturskønne omgivelser tæt på Vesterhavet og samtidig nyde en masse afslapning og luksus, er dette sommerhus på Frytlevej 8 det perfekte valg. Det moderne sommerhus, der er bygget i 2022, ligger forenden af en blind vej, kun 700 meter fra Vesterhavet og byder på blandt andet udespa, udesauna, udebruser og billardbord. Her er noget for enhver, og I vil uden tvivl få jer en dejlig ferie i dette sommerhus. Feriehuset rummer plads til 8 personer, og har I hund, er den også velkommen. Desuden er det muligt at lade jeres el-bil op ved feriehusets ladestander – eget kabel (type 2) medbringes. 

Lækker terrasse med udespa, udesauna og udebruser

På sommerhusets terrasse venter jer flere lækre højdepunkter – her vil I komme til at tilbringe mange timer med masser af afslapning på jeres ferie. På terrassen finder I nemlig både en udespa og en udesauna, hvor afslapning er i centrum. Desuden er der en udebruser* på terrassen, som I kan skylle jer under efter en tur til stranden.

På terrassen finder I også havemøbler og liggestole, som I kan læne jer tilbage i på et godt spot i solen – og skulle I få brug for at sidde i skyggen, kan I rykke ind under den overdækkede del. Når aftentimerne så småt nærmer sig, kan I tænde op i grillen og gøre klar til en lækker grillmiddag på terrassen.

Moderne indretning med brændeovn

Når I først træder ind i sommerhuset på Frytlevej 8, vil I straks blive mødt af den moderne indretning, der er gennemgående på alle 165 kvadratmeter i feriehuset. Her vil I utvivlsomt føle jer godt tilpas på jeres ferie i Henne Strand!

Feriehusets alrum vil være jeres store samlingspunkt på ferien. I alrummet er der lagt op til hyggelige feriestunder med madlavning, spil og film. Brændeovnen tilfører lidt klassisk sommerhusstemning med sin varme og knitren i baggrunden.

Et andet samlingspunkt i sommerhuset er billardbordet, hvor I helt sikkert vil bruge mange underholdende timer sammen. Hvem er mon den helt store billardmester? Find ud af det ved at arrangere en sjov spilaften med snacks og kolde drikkevarer.

Sommerhusets indretning byder desuden på 4 gode soveværelser, der alle er indrettet med skønne dobbeltsenge, som I kan få jeres skønhedssøvn i på ferien. Derudover er der hele 2 badeværelser, der begge har gulvvarme – her skal I hverken stå i kø eller fryse jeres fødder om morgenen.

Dejlig beliggenhed i Henne Strand – kun 700 meter fra Vesterhavet

Når jeres ferieadresse hedder Frytlevej 8, bor I på en dejlig beliggenhed i Henne Strand, hvor I ikke har langt til det smukke Vesterhav. Faktisk har I kun 700 meter til Vesterhavet og de smukke sandstrande, som altid er værd at besøge.

Fra jeres ferieadresse har I heller ikke langt til centrum af Henne Strand. På få minutter når I til centrum af den hyggelige by, hvor I blandt andet kan klare jeres ferieindkøb hos byens supermarked og specialbutikker. I kan også besøge nogle af byens spisesteder på de feriedage, hvor I selv vil slippe for madlavningen.

* Udebruser kan benyttes fra 01. april til 31 oktober

Det siger vores gæster om sommerhuset 40885

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist toll aufgeteilt und super eingerichtet. Es fehlt wirklich nichts. Die Ausstattung ist super und wir haben einen tollen Urlaub mit 2 Familien in diesem Haus verbracht. Für nächstes Jahr ist dieses Haus schon wieder gebucht!

DE
D.
sagde , Deutschland

Wir fahren Jahrzehnte zum
Henne Strand, aber das ist das schönste Ferienhaus was wir je hatten.
Fas Haus ist gemütlich und modern eingerichtet.
Die Einrichtung und die Beleuchtung ist hochwertig.Die Küche ist super ausgestattet.
Der Innenhof ist fantastisch .
Es fehlt nichts
!

DE
D.
sagde , Deutschland

Sehr schönes Haus mit einer ruhigen Lage in einer Sackgasse. Die Ausstattung des Hauses ist überdurchschnittlich gut. Alles ist sehr sauber und mit Liebe zum Detail eingerichtet. Man fühlt sich sofort willkommen.

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Henne Strand

Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.

Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.

Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand.  Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...