Pragtfuldt sommerhus for den kræsne gæst. Til familien eller parret, der vil på en skøn ferie i det vestjyske, er sommerhuset på Poul Helgesensvej 3 et oplagt valg. Sommerhuset har plads til 4 personer og ligger på en stor naturgrund i Blåvand, hvor I har masser af natur omkring jer. Afslapning mangler heller ikke i sommerhuset, for her er nemlig både spa og sauna.
Afslapning i spa og sauna
I feriehuset på Poul Helgesensvej 3 er der god plads til alle 4 feriegæster. Det er smukt indrettet med et dejligt lysindfald fra ovenlysvinduer i stue og køkken, samt dekoreret med kunst inspireret fra årelange ophold i Afrika og Grønland, hvilket giver huset sit eget helt unikke udtryk. På de to soveværelser kan I få jeres skønhedssøvn, og næste morgen er der ingen risiko for kø til toilettet, for der er nemlig hele 2 badeværelser i sommerhuset.
I den store opholdsstue, hvor køkken, stue og spiseafdeling er forenet, er der rig mulighed for mange hyggelige feriestunder. Med lyse træpaneler, loft til kip og et skønt lysindfald bliver der skabt en skøn ferieatmosfære i opholdsstuen, som I med garanti vil føle jer godt tilpas i. Mangler I en bog til ferien findes der et lille ‘bibliotek’ med danske, tyske og engelske bøger. Sommerhuset er også holdt både røg – og husdyrfrit.
En ferie i Blåvand er ren afslapning i sig selv. Men vil I alligevel skrue op for afslapningen, kan I gøre det på sommerhusets badeværelse. Her står både spa og sauna klar til jer, så der kan afslapningen og forkælelsen blive skruet helt i top.
På energi- og økonomivenlig vis sørger en varmepumpe for, at I altid har et godt indeklima i feriehuset. Derudover har I også en brændeovn i stuen, som I kan tænde op i for ekstra varme og for at fuldende den klassiske sommerhusstemning.
Stor terrasse og masser af natur
Udendørs har I masser af plads at boltre jer på. Hele vejen rundt om sommerhuset løber en åben, delvist overdækket terrasse, hvor I altid kan finde jer et godt spot. Med havemøbler, liggestole og grill til rådighed mangler I ikke noget til de varme, solrige feriedage på terrassen. Der lægges vægt på respekt for naturen og det omgivende miljø, og rådyr og harer ses ofte omkring huset.
Sommerhuset ligger på en dejlig grund, hvor I er omgivet af en masse skøn natur. Mens I slapper af på terrassen, kan I nyde lyden af fuglenes kvidren og vindens susen i trætoppene. Området hvori sommerhuset ligger, har været i familiens eje i hundrede år, hvorfor familien også er nævnt i den permanente udstilling på det nærliggende Tirpitz museum, som ligger i gåafstand via det fredede klit areal bag huset.
Feriehuset har en unik beliggenhed op til fredet område med høje klitter og ved foden af ‘Heksebjerg’, hvorfra der er 360 graders panoramaudsigt og de skønneste solnedgange kan nydes. Grunden har sin egen private sti, der fører de 30 m til klitterne, samt en sti rundt i det smukke lyngområde ved huset, i hvilket du kan sidde på en granitbænk, og nyde udsigten.
I sommerperioden står en udebruser med koldt vand til rådighed.
Gode oplevelser i Blåvand
Blåvand er et skønt feriemål, der byder på mange gode oplevelser for store og små. Her kan I blandt andet besøge Danmarks vestligste punkt Blåvandshuk Fyr. Bestiger I de 170 trin, der er til toppen af fyret, kan I opleve en helt fantastisk udsigt over Blåvand og Vesterhavet.
Vesterhavet er også ét af de steder, der er et must at besøge, når I er på ferie i Blåvand. Fra sommerhuset har I 1,5 kilometer til de smukke sandstrande og de blå bølger. Dét er et besøg værd på alle tider af året og i al slags vejr.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60299
Das Haus befindet sich in einer ruhigen Lage. Ein wunderschönes Grundstück umschließt das Haus. Es ist sehr liebevoll eingerichtet.
Das Haus ist individuell und sehr geschmackvoll eingerichtet .
Hier kann sich jeder wie zu Hause fühlen.
An dem Haus ist nichts auszusetzen. Ganz im Gegenteil. Sehr gemütlich, liebevoll eingerichtet, sauber und lichtdurchflutet. Wirklich toll.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
3.818
3.818
3.818