Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Med en naturskøn beliggenhed i klitterne finder I dette charmerende sommerhus til 6 personer. På de hyggelige terrasser omgivet af naturgrund kan I ugeneret slappe af i harmoni med naturen, mens børnene tager sig en gyngetur eller leger på de skønne terrasser.

Hyggelig stue med brændeovn i gennemført stil

Feriehuset er renoveret i 2020 og stilen er gennemført. Klinkegulvet og de rå murstensvægge, der går igen i alle rum, står flot til de hvide trævægge og lofter. I køkken/alrummet og stuen er møblerne i spiseafdeling og i sofahjørnet flot afstemt til hinanden, og hele rummet inviterer klart til varmt og hyggeligt samvær for hele familien; maden tilberedes i det åbne køkken, avisen læses i lædersofaen og børnene spiller spil ved spisebordet – alt sammen i skæret fra brændeovnen, der sender varme ud fra midten af stuen. Året rundt kan varmepumpen tages i brug for at holde en behagelig temperatur i huset.

Flere skønne terrasser

Rundt om huset på Bjerregårdsvej 184 er der flere skønne terrasser, så der er altid mulighed for at finde en plet med sol eller skygge. En dejlig overdækket terrasse indbyder til at nyde de lange sommeraftner ude efter duggens fald, ligesom en grillaften forår/efterår også er muligt i læ under halvtaget. Der inviteres til udeliv i al slag vejr, da I her finder både åben, afskærmet og overdækket terrasse. Følelsen af at være midt i klitterne giver en god fornemmelse af den barske og samtidig charmerende natur, der er kendetegnende for Vesterhavet, der ligger i en gåafstand på 600 meter.
Efter en dejlig dag og aften i naturen kan I gå til ro i husets hyggelige værelser, der er møbleret med henholdsvis 2 x dobbeltsenge og en praktisk køjeseng. Morgendagens aktiviteter kan påbegyndes med en rask gåtur efter morgenbrød hos købmanden, der ligger i en gåafstand på 1000 meter.

Det populære område Bjerregård

Bjerregård er et de mest populære ferieområder på vestkysten. Det ligger centralt i forhold til mange fritidsaktiviteter for både børn og voksne, og er I til vandre- eller cykelture er der rig mulighed for det på de mange og gode stier i klitterne. På den ene side finder I det brusende Vesterhav og på den anden side den mere stille fjord, hvor vandsportsaktiviteter udfoldes i stor stil. Der er ikke langt til den hyggelige by Hvide Sande og den lidt større by Ringkøbing, der begge byder på forretninger og spisesteder for enhver smag.

 

Det siger vores gæster om sommerhuset BB1088

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist schon so, wie ihr es beschrieben habt. Vielleicht ein anderer deutscher Ausdruck für den "Technikschrank", den wir lange suchen mussten. Im deutschen wäre "kleiner Verschlag hinter der Holzverkleidung bei der Flurgarderobe" oder so ähnlich hilfreicher

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus ist gut geeignet für 2 Erwachsene und 2 Kinder. Wir waren mit 4 Erwachsenen im Haus, was schwierig war, hins. des Bades und des 2.Schlafzimmers. Sonst hat uns alles gut gefallen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus liegt richtig schön.Es hat auch eine einladende Terrasse.Über den Grill kann ich nichts sagen,weil ich ihn nicht benutzt habe.Alles war bei meiner Ankunft richtig sauber und aufgeräumt.Es ist ein sehr schönes Haus.Ich kann es empfehlen.
L.G. Erika

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...