Dette fine sommerhus i Nr. Lyngvig er et godt valg til en ferie midt i Vestjyllands spændende natur. Ferieboligen har i 2020 gennemgået en omfattende renovering og fremstår lyst og moderne, blandt andet med brændeovn. Der er flere skønne terrasser rundt om sommerhuset, og kort vej derfra ligger en af områdets populære seværdigheder, Lyngvig Fyr – lige ved siden af den brede sandstrand.
Renoveret og indbydende sommerhus med brændeovn og opvaskemaskine
Det lille træhus på Sivbjerg 63 er med sine 65 kvadratmeter indrettet til 5 personer, og her kan I også tage jeres hund med på ferie. Sommerhuset har i 2020 fået en kærlig hånd i form af en omfattende renovering, hvilket munder ud i en lys og indbydende indretning med moderne interiør.
I stuen står brændeovnen, som især på grå og kølige dage er en garant for hyggelig feriestemning og en god temperatur, og sommerhusets badeværelse er udstyret med gulvvarme. En praktisk opvaskemaskine og vaskemaskine hjælper jer til hurtigt at få overstået huslige pligter.
Alsidigt udeareal – overdækket, åben og lukket terrasse
Udearealet byder på flere gode terrasser, så I har masser af mulighed for at nyde den friske luft. Der er både en åben, overdækket og lukket terrasse rundt om feriehuset – altså lidt for enhver smag, hvad end man foretrækker solbadning eller skyggehygge.
Der er sørget for gode havemøbler, liggestole og en grill, så I kan få det bedste ud af jeres ferie. Prikken over i’et efter en god dag på terrassen må uden tvivl være en grillmiddag rundt om havebordet, mens aftensolen stadig luner og stille forsvinder ned i horisonten.
Kort vej til Lyngvig Fyr, stranden og Hvide Sandes charmerende havneby
I kommer til at bo i Nr. Lyngvigs hyggelige ferieområde, kort vej fra Lyngvig Fyr – en af områdets mest populære attraktioner. Har I mod på det, kan I komme helt til tops i fyrtårnet, hvorfra der er den mest fantastiske panoramaudsigt over kystlinjen og til fjorden.
Fra Lyngvig Fyr kommer I hurtigt ned til den brede sandstrand, der inviterer til lange gåture langs vandkanten og forfriskende, kolde dukkerter på varme solskinsdage.
En anden oplagt udflugtsdestination er den charmerende lille by Hvide Sande, som ligger et par kilometer nord for feriematriklen og er indbegrebet af autentisk havnemiljø.
Det siger vores gæster om sommerhuset G5163
Wir hatten nun den dritten Urlaub in diesem wunderschönen Ferienhaus. Fürs nächste Jahr haben wir es schon wieder dreimal gebucht und zählen die Tage bis wir wieder dort sein dürfen.
Ein liebevoll eingerichtetes Häuschen, für eine kleine Familie oder max. vier Erwachsenen, mit allem was man benötigt, wenn man einen einfachen Urlaub buchen möchte
Wir waren zum zweiten Mal in diesem Ferienhaus und haben es bereits ein drittes Mal gebucht. Es ist sehr liebevoll eingerichtet, alles ist stimmig und sehr stilvoll. Man merkt die Liebe im Detail. Wir fühlen uns unfassbar wohl in diesem Haus. Die drei Terrassen bieten zu jeder Zeit eine Möglichkeit draußen zu sitzen. Wir haben wieder einmal jede einzelne Minute genossen.
Henter data...
Værd at vide om Nr. Lyngvig
Når du holder ferie i sommerhus i Nr. Lyngvig, bor du i et sandt smørhul midt imellem den livlige ferieby Søndervig og den hyggelige fiskeriby Hvide Sande på tangen mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Nr. Lyngvig er det oplagte valg, hvis du vil holde en ferie i rolige og naturskønne omgivelser, mens du samtidig er tæt på et par af de mest levende og hyggelige byer på vestkysten.
Beliggenhed og landskab: Området ved Nr. Lyngvig er præget af store arealer med hede og klitter, og du bor i gåafstand til både havet og fjorden. De mest udbredte dyrearter i klitterne er harer og ræve. Du kan også være heldig at spotte et rådyr, som typisk holder til i rørskovene ved Ringkøbing Fjord.
Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Hvide Sande, hvor du finder et stort udvalg af butikker i form af både supermarkeder og specialbutikker. Alternativt kan du tage en tur til Søndervig eller til den gamle og altid hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Nr. Lyngvig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Tyskerhavnen
- Søndervig Strand
- Naturkraft Ringkøbing
- Hvide Sande Sydstrand
- Hvide Sande Bryghus
- Fiskeriets Hus
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, sildefiskeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov finder du i Femhøjsande Plantage, som ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka 20 minutters kørsel fra Nr. Lyngvig. Der er tale om en meget stor hundeskov på 20 hektar, og den er delvis indhegnet. Den nærmeste fuldt indhegnede hundeskov er Husby Hundeskov, som ligger godt en halv times kørsel fra Nr. Lyngvig.
2.718
2.718
2.718