I den nordlige ende af Hvide Sande på Dakotavej 45B, finder I dette virkeligt spændende indrettede sommerhus. Huset er kendt fra TV2-serien ”Sommerdrømme”, og Laura og Isse har her stået for størstedelen af indretningen.
Hold jeres ferie i et spændende sommerhus tæt på den autentiske fiskerby, Hvide Sande, og det altid fascinerende Vesterhav.
Spændende indretning med et afrikansk islæt
Overalt er der åbent op til kip, hvilket giver en dejlig fornemmelse af plads i det skønne sommerhus. Nyd fællesskabet i husets hjerte, det store opholdsrum med den flotte og veludrustede køkkenafdeling i den ene ende med en åben forbindelse til den hyggelige stueafdeling.
De store vinduespartier bringer naturen og solen helt ind i huset. Nyd hinandens selskab, mens I dyster i diverse familiespil ved spisebordet eller råhygger i alkoven med en god bog imens ilden knitrer i brændeovnen. Perfekt hygge efter en lang dag ved stranden i naturen.
Indretningen er flot og personlig – og bærer præg af Laura og Isses interesse for Afrika, kombineret med den lyse og åbne danske stil.
Slap af i Laura og Isses hygge-rum
Fra stuen er der åbent ind til et ekstra hyggerum. Her finder I en kæmpestor ”væg-til-væg” seng. Rummet er perfekt til hygge – både for børn og voksne. Her kan læses bøger, leges, laves huler og meget mere – ideelt for de mindste, der gerne vil lege selv – og alligevel i nærheden af andre.
Huset her på Dakotavej 45B i Hvide Sande by har plads til 4 personer, samt familiens hund. Sovepladserne er fordelt i to fine og praktisk indrettede værelser. Derudover er der masser af hyggekroge.
I det grønne badeværelse med de smukke gulvfliser finder I, udover skjult skabsplads, også vaskemaskine og tørretumbler bag skydelågerne.
Nyd solopgangen og udsigten over Hvide Sande
Denne skønne ”sommerdrøm” i udkanten af Hvide Sande og på kanten af en klit har en dejlig østvendt terrasse, hvor I kan nyde morgenkaffen, mens I nyder solopgangen over Ringkøbing fjord.
Udebruseren (kan benyttes fra april til november) garanterer et køligt og skønt skyl efter en lang dag ved stranden.
Køb friskfangede fisk på havnen – eller fang dem selv – og lav en lækker grillmiddag, som I kan nyde på den sydvestvendte, lukkede og delvis overdækkede terrasse. At sidde her og nyde en god middag, mens I ser solen farve himmelen orangerød over klitterne og derefter stjernerne titte frem, er total afslapning og balsam for krop og sjæl.
Oplev Hvide Sande – fiskeribyen mellem hav og fjord
I bor her i midten af byen, men dejligt fredeligt ud til heden og klitterne – og havet. Lige nedenfor bakken ligger Hvide Sande by med ca. et kvarters gang til havnen, som er byens hjerte. Her mærker I rigtigt pulsen i byen; I kan se fiskekutterne komme ind, opleve en fiskeriauktion eller bare nyde livet på havnen, evt. fra en cafe eller restaurant.
Det brusende Vesterhav ligger ca. 650 meter fra feriehuset på den anden side af heden – perfekt til en aftentur, hvis I har lyst til at opleve solnedgangen fra den brede sandstrand.
Som ekstra er der monteret lademulighed for el-bilen. Lademuligheden er et CEE kombistik (kraftstik), medbring eget ladekabel.
Det siger vores gæster om sommerhuset F4472
Einfach hyggelig….wir und auch unsere 2 Hunde haben uns rundum wohlgefühlt. Ein tolles Haus, mit afrikanischen Flair lädt ein zum Entspannen und Wohlfühlen. Ganz viel Zeit haben wir mit Buch oder einem schönen Film auf der Kuschelbank verbracht.
Super,besser geht's nicht!Das Ferienhaus,hat eine schöne Umgebung,sehr ruhig und man ist schnell an der Nordsee, auch zu Fuß ,etwa 20 Minuten! Einrichtung,des Hauses ist sehr gemütlich und geschmackvoll eingerichtet , mit viel Liebe! Mann fühlt sich wohl, auch wenn das Wetter schlecht ist!
Das Haus ist ein Traum, eine etwas andere Einrichtung aber sehr gemütlich, sauber und liebevoll eingerichtet. Die überdachte Terrasse haben wir fast täglich genutzt.Wir haben uns so wohl gefühlt dass wir im Februar wieder kommen.
Henter data...
Værd at vide om Hvide Sande
Når du holder ferie i et Sommerhus i Hvide Sande, bor du i en aktiv og levende handelsby med den skønne vestjyske natur helt tæt på. Byen byder blandt andet på en af Danmarks bedste strande, Hvide Sande Sydstrand. Der er flere særdeles gode spisesteder i byen, som især er kendt for deres fiskeretter. Her kan du være helt sikker på, at fisken er frisk, for den er typisk fanget af lokale fiskere i Nordsøen og handlet på den lokale Fiskeauktion, ofte samme dag som den serveres.
Beliggenhed og landskab: Hvide Sandes er en hyggelig fiskeriby, som ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Byen er særligt kendt for sine forskelligartede havnemiljøer, fordi der både drives fiskeri på havsiden og på fjordsiden.
Indkøb og shopping: Hvide Sande byder på masser af butikker, som i sommerhalvåret holder åbent alle ugens dage. Her finder du alt fra store supermarkeder med et væld af dagligvarer til små charmerende specialbutikker samt fiskebutikker med et stort udvalg af alt godt fra havet. Du kan også overveje at tage en tur til den hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger cirka 20 minutters kørsel fra Hvide Sande.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Hvide Sande Sydstrand
- Tyskerhavnen
- Lyngvig Fyr (ca. 5 kilometer)
- Kabelpark
- Fiskeriets Hus
- Naturkraft Ringkøbing
- Hvide Sande Bryghus
- Hvide Sande Svømmehal
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, sildefiskeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab (ca. 25 kilometer), øst for Ringkøbing (ca. 25 kilometer) og i Husby (ca. 30 kilometer).
5.398
5.398
4.418