Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Hvor det dufter af lyng og hav, hvor lærken triller, og hvor der både er langt mellem husene og mellem badelagnerne på stranden, finder du dette skønne 4-stjernede sommerhus.

Bjørnedalen 27 i Grærup er et rigtigt flot feriehus, renoveret i 2020. Her er der kælet om detaljerne, så den rigtige feriehusstemning er bevaret. Dog har  moderne facilitetter fundet vej, så I ikke behøver give afkald på den daglige luksus, som et moderne badeværelse med gulvvarme og et smart køkken med bl.a. opvaskemaskine kan give jer.

Gratis internet og et lækkert indgangsområde med vaskemaskine er naturlige bestanddele, når livet skal være nemt og bekvemt.

Moderne og bekvemt, lyst, venligt og hyggeligt

Stearinlys på sofabordet og hyggesnak fra spisebordet, hvor der er gang i et spil kort. Du sidder tilbagelænet i den store sofa med en bog på skødet og nyder stemningen. Sådan kunne en aften udspille sig i dette sommerhus, som indbyder til hygge og samvær med et stort sofahjørne.

Flokken kan samles til hygge omkring måltiderne ved det store spisebord. Feriehusets store vinduer giver et skønt lysindfald og udsigt til de lyngbeklædte klitter.

Sommerhuset på Bjørnedalen 27 har 3 soveværelser, som alle er indrettet med dobbeltsenge – en lidt større (160×200) og 2 senge med 140×200.

Badeværelset er med bruser og naturligvis gulvvarme. Sommerhuset er både smukt og praktisk indrettet, således at der er et godt indgangsområde med skabs- og bordplads og muligheden for at sidde ned, imens skoenes sløjfer skal bindes.

Hængekøjeromantik med lærkesang og duften af lyng

Fra stuen kommer I ud på det store fantastisk terrassedæk, der omkranser feriehuset. Her er der sørget for både ly og læ, så I kan nyde hver en solstråle og kan tilbringe mange timer med solbadning eller grillhygge. For en absolut naturoplevelse kan I lægge jer til rette i hængekøjen og bare nyde nærheden til naturen, der i sommermånederne her i Grærup er fyldt med lærkesang og duften af lyng.

Imens I således nyder feriedagene, står bilen, cyklen og barnevognen tørt og godt i feriehusets carport.

Grærup – strand og hedelandskab, cykelsti og fiskesø

Elsker du ensomme strande, så er Grærup et rigtigt godt bud. Du kan gå langs stranden til den næste badeby Vejers, spise en is og tage turen gennem skov og den lyngbeklædte hede tilbage. Også for cykelentusiasterne er Grærup et hit – cykelsti nummer 1 begynder næsten lige ved sommerhuset, og en tur til nærmeste by, Oksbøl, er nemt klaret. Tag fiskestangen med og prøv lykken med at fange en af de store velsmagende ørreder fra den smukke Grærup fiskesø – en dejlig naturoplevelse og måske er det derefter fisk, der skal på grillen?

Det siger vores gæster om sommerhuset 52067

DE
D.
sagde , Deutschland

Sehr gemütliches und gut ausgestattetes Haus in toller Lage. Aussendusche und „Aussichtsplattform“ sind tolle Details. Haben uns hier sehr wohl gefühlt und Urlaub vom ersten Tag an genossen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Ferienhaus ist einfach toll (sauber, schöne Lage). Ist super ausgestattet und bietet viel Stauraum. Das Haus ist gemütlich eingerichtet und hat eine tolle Terrasse. Wir haben uns sehr wohl gefühlt und kommen gerne wieder.

DE
D.
sagde , Deutschland

Kleines, ruhig gelegenes Ferienhaus für 3-4 Personen!- absolut liebevoll gestaltet und sehr gepflegt.

Nichts verändern – alles so belassen – es ist ein ganz tolles Haus!

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Grærup Strand

Grærup Strand er det ideelle sted at holde ferie, hvis du vil have rolige omgivelser tæt på Vesterhavet. Der er ingen forretninger i Gærup Strand, hvilket bidrager til den fredfyldte atmosfære i området. Samtidig ligger Vejers Strand blot nogle få kilometer væk, og her er der masser af muligheder for at tage på shoppetur i områdets mange specialbutikker. Der er også en købmand i Vejers Strand, hvor du kan foretage dine daglige indkøb.

Beliggenhed og landskab: Klitter, strand, skov og hede kendetegner landskabet ved Grærup Strand.

Dit sommerhus i Grærup er også tæt på den naturskønne Filsø og der ligger en stor fiskesø i Grærup, hvor der kan fanges ferskvandsfisk af flere forskellig slags.

Indkøb og shopping: Vejers Strand, hvor du finder både en købmand og specialbutikker af forskellig slags, ligger få minutters kørsel fra Grærup Strand. De nærmeste større supermarkeder ligger i Blåvand og i Oksbøl, begge cirka 20 minutters kørsel fra Grærup Strand.

Oplevelse og udflugtsmål:

  • Vesterhavet
  • Grærup Fiskesø
  • Filsø (ca. 15 kilometer)
  • Tirpitz (ca. 15 kilometer)
  • Blåvand Zoo (ca. 15 kilometer)
  • Gågaden i Esbjerg (ca. 35 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Oksbøl, cirka 20 minutters kørsel fra Gærup Strand.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...