Lad dig fortrylle af dette sommerhus beliggende i det rolige og familievenlige område Jegum Ferieland. Med højt til loftet, godt lysindfald, brændeovn og hyggeskabende træpaneler er Fyrrelunden 12 som skabt til en dejlig familieferie i det vestjyske. Huset er beliggende på en stor naturgrund omkranset af træer.
Charmerende indrettet og godt udstyret
De store vinduer giver et dejligt lysindfald i køkkenalrummet, der består af en stue med lækre lædermøbler, et spisehjørne med et langt spisebord og et stort rummeligt køkken med opvaskemaskine. Her kan I samles op til 6 personer til fælles madlavning, spilleaftener ved spisebordet eller til en god film, imens de 2 hunde flader ud i varmen foran brændeovnen.*
Sovepladserne er fordelt på 3 soverum – 2 værelser med dobbeltsenge (140×200) og 2 enkeltsenge, der befinder sig i det lille anneks. Husets badeværelse er udstyret med gulvvarme og her har I både vaskemaskine og tørretumbler. Naturligvis er der gratis trådløst internet i huset.
Skøn grund med legeredskaber og overdækket terrasse
På Fyrrelunden 12 er udelivet i fokus. Glæd jer over et stort overdækket terrasseareal med vinduer, som næsten fungerer som en udestue og rigtigt dejlige læfyldte hjørner, hvor I kan slappe af i de gode havemøbler og blive opslugt af en god bog, imens kullene bliver varme og klar til tilberedelsen af lidt lækker grillmad.
Imens kan børnene tumle på den store grund, hvor de både har gynger og sandkasse. Måske er de også smuttet ned til kiosken efter en is, eller ned for at hilse på gederne, der hører til ved områdets fælles aktivitetshus og som altid glæder sig over et besøg og en håndfuld græs.
Jegum Ferieland ligger midt i den vestjyske natur med ca 10-15 km til stranden og Vesterhavet. Det er et dejligt familievenligt område med gode fællesarealer. Med bilen når I snildt gode udflugtsmål fx er der kun 6 km til brandbilmuseet og svømmehallen i Oksbøl.
*Grundet allergi er katte ikke tilladt i huset
Det siger vores gæster om sommerhuset 20123
Wir empfehlen dieses Haus sehr. Super Haus, tolle Lage, für Hunde perfekt da es komplett eingezäunt ist. Es ist in dem Haus alles was man benötigt. Immer wieder gerne.
Sehr schönes Ferienhaus. Idealer Urlaub mit einen Hund.
INTET! Huset er helt fantastisk
Henter data...
Værd at vide om Jegum
Jegum er et ferieområde, som er meget efterspurgt på grund af dets skønne natur og muligheden for at holde en ferie i fredfyldte omgivelser og i kort afstand til Vesterhavet, attraktioner og indkøbsmuligheder. Den nærmeste strand er Børsmose Strand, som ligger cirka 10 kilometer fra Jegum, hvor det er tilladt at tage bilen hele vejen ned på strandbredden. Du er desuden tæt på livlige feriebyer som Blåvand, Henne Strand og Vejers Strand, når du holder ferie i Jegum.
Beliggenhed og landskab: Sommerhuse i Jegum ligger i et fredfyldt område i Vestjylland. Der er masser af skov i området, og du er tæt på Filsø, når du holder ferie i Jegum. Du bor desuden i en fornuftig køreafstand til både Ringkøbing Fjord og Vadehavet, som begge er en stor oplevelse for naturelskere.
Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik og en café i Jegum. Det nærmeste større supermarked ligger i Oksbøl, cirka fem minutters kørsel fra Jegum.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Sportspark Blåvandshuk (ca. 5. kilometer)
- Filsø (ca. 5 kilometer)
- Børsmose Strand (ca. 10 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 10 kilometer)
- Tirpitz (ca. 10 kilometer)
- Legoland (ca. 60 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, fuglekiggeri og badning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Ål Plantage ved Oksbøl, cirka fem minutters kørsel fra Jegum, og der er tale om en fuldt indhegnet hundeskov.
3.298
6.678
3.868