Ved indgangen til den skønne og populære ferieby Blåvand finder I dette store poolsommerhus med plads til 10 personer (og 2 hunde). Rammerne er sat for en storslået sommerhusferie med familien eller vennerne, og blandt sommerhusets faciliteter er både swimmingpool, sauna, spabad og et lækkert udendørsareal med afskærmet terrasse og egen legeplads med trampolin. Har i brug for at tanke el i jeres bil, så finder i en ladestander ved huset (type 2 stik).
Badeferie året rundt med swimmingpool, rutsjebane, spabad og sauna
På Port Arthursvej 17 i Blåvand er der intet, der forhindrer jer i at holde en frisk badeferie – lige meget om I holder ferie om sommeren eller i de frostklare vintermåneder. Et af sommerhusets highlights er nemlig poolrummet, som ud over den 23 kvadratmeter store swimmingpool med tilhørende rutsjebane er indrettet med spabad og sauna!
Poolhuset har plads til helt op til 10 personer, så I kan invitere hele familien eller en god håndfuld venner med på ferien. Der er endda tilladt op til 2 hunde– så ingen familiemedlemmer behøver at blive hjemme.
Stor stue- og spiseafdeling med brændeovn
Den store stue- og spiseafdeling er centralt placeret og lægger op til masser af hyggeligt samvær på ferien. Her kan I samles om madlavningen, tage et spil kort rundt om bordet eller planlægge morgendagens udflugter, mens brændeovnens knitrende flammer spreder varme og god ferieatmosfære.
Fra stuen er der desuden frit udsyn til poolrummet, så I roligt kan lade børnene plaske rundt selv, mens I slapper af på sofaen.
Stor, delvist afskærmet terrasse og privat legeplads til de yngste
Den delvist afskærmede terrasse indbyder til ren afslapning på de varme sommerdage. Nyd solens stråler i liggestolene eller rundt om havebordet med en kold drink ved siden af. Der er plads nok til, at alle gæster kan få en plads i solen, og om aftenen kan I tilberede de lækreste måltider på grillen.
Børnene vil elske den store private legeplads med sandkasse, gyngestativ, klatretårn og rutsjebane, og på den store græsplæne har hundene god plads at tumle rundt på.
Sommerhusets beliggenhed er både rolig og central, og kun 400 meter skiller jer fra Blåvands centrum, hvor I hver morgen kan hente nybagt brød til morgenbordet.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60189
Schönes Ferienhaus in ruhiger Lage. Toller Pool.
Wir waren mit 8 Personen da, alle hatten ausreichend Platz:-)
Super Haus , geeignet für Familien mit Kindern (Spielplatz top)
Alles vorhanden was man braucht
Würden das Haus wieder buchen, alles super!
Super tolles sauberes Ferienhaus. Sehr schöne Gartenmöbel und ein sehr schönes Grundstück. Wir kommen gerne wieder.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
7.640
11.438
7.228