På en kæmpe naturgrund i Vester Husby ligger dette skønne stråtagshus til 6 personer. Her kan I holde en dejlig ferie i det vestjyske – ganske ugeneret og med flot natur så langt, øjet rækker. Den hyggelige indretning indeholder blandt andet en brændeovn og gode praktiske faciliteter. Hunden er også hjerteligt velkommen her!
Rejser I med elbil, har i her mulighed for at oplade direkte på sommerhusets grund. I skal blot huske at medbringe jeres eget ladekabel til jeres bil.
Ægte ferieidyl med brændeovn og praktiske faciliteter
Det stråtækte sommerhus på Grævlingevej 24 udstråler ægte ferieidyl, og her kan I holde en afslappende familieferie i god fred og ro. Den venlige indretning skaber en hjemlig atmosfære, og i opholdsrummet er loftet åbnet til kip, for at gøre omgivelserne åbne og rummelige.
Det hyggelige sofahjørne indbyder til ren hygge foran den knitrende brændeovn – med en god film på fladskærmen eller en varm kop kaffe på en kold feriedag. I det veludstyrede køkken med opvaskemaskine kan I hjælpes ad med dagens lækre feriemiddag. Her er alt, hvad feriekokken har brug for.
Husets badeværelse er udstyret med gulvvarme, så I ikke fryser de bare fødder om morgenen, når der skal børstes tænder. Desuden står den praktiske vaskemaskine og tørretumbler også her, så græspletterne hurtigt kan vaskes væk, når børnene har tumlet rundt udenfor.
Naturskøn, ugeneret beliggenhed i Vester Husby
Har I brug for et afbræk fra den travle hverdag, hvor I kan puste ud i fred og ro? Så er feriematriklen på Grævlingevej et oplagt valg. Den kæmpestore naturgrund er godt afskærmet af træer og buske, og her kan I fuldstændig ugeneret nyde de stille feriedage. På den store, velholdte græsplæne kan børnene og hunden få fri leg, mens I soler jer på terrassen.
På terrassen står gode havemøbler og liggestole til rådighed i de lune sommermåneder, og når sommeren rigtig er over os, kan I tænde op i husets grill og spise middag under åben himmel.
Det brusende Vesterhav ligger kun få minutters kørsel fra huset, og har I lyst til at tage på udflugt en dag, byder Søndervigs hyggelige ferieby på mange forskellige aktiviteter; badeland i form af aquadome Lalandia og shopping.
Det siger vores gæster om sommerhuset L6750
Wir fühlten uns sofort zu Hause
Ein wunderschönes sonnendurchflutetes helles Haus. Sonniges Grundstück mit Windgeschützter Terrasse,Schaukel und Fußballtor. Moderne Küchengeräte ( Herd und Backofen). Kaffeekapselautomat vorhanden. Badezimmer sehr sauber mit Wäschetrockner und Waschmaschine. Ladestation für E Autos vorhanden. Marmorbänke auf der Terrasse die sich mit Sonnenstrahlen auftanken und ein warmes Sitzen ermöglichen. Sonnenliegen vorhanden. Grill sehf sauber, wenn jeder diesen so verlässt ist es super.
Ein sauberes eingerichtetes Ferienhaus mit einem schönen, natureingewachsenem Grundstück.
Henter data...
Værd at vide om Vedersø Klit
På en ferie i sommerhus i Vedersø Klit er du garanteret rolige omgivelser tæt på Vesterhavet. Her er langt de fleste feriehuse beliggende på store naturgrunde, ligesom størstedelen er med stråtag. Vedersø Klit ligger 20 minutters kørsel fra den hyggelige og charmerende fiskeriby Thorsminde og i tilsvarende køreafstand til den livlige ferieby Søndervig, hvor du blandt meget andet finder en af Danmarks bedste badestrande.
Beliggenhed og landskab: Vedersø Klit ligger i naturskønne omgivelser og tæt på flere vestjyske naturperler. Du har mindre end tyve minutters kørsel til Naturpark Nissum Fjord og til Vest Stadil Fjord, som er en af de mest fascinerende fuglerastepladser i Danmark. Vedersø Klit ligger samtidig umiddelbart syd for Husby Klitplantage, som altid indbyder til en vandre- eller cykeltur.
Indkøb og shopping: Der er en købmandsbutik i Vedersø Klit, som har et stort udvalg af dagligvarer. De nærmeste større handelsbyer er Ringkøbing og Holstebro, som begge ligger cirka en halv times kørsel fra Vedersø Klit.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Husby Klitplantage
- Vest Stadil Fjord (ca. 10 kilometer)
- Naturpark Nissum Fjord (ca. 10 kilometer)
- Kaj Munks Præstegård
- Lyngvig Fyr (ca. 25 kilometer)
- Strandingsmuseum St. George (ca. 15 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Husby Hundeskov ligger nogle få kilometer fra Vedersø Klit. Alternativt kan du tage hunden med til Ulfborg Hundeskov, som ligger cirka et kvarters kørsel fra Vedersø Klit. Her består Hundeskoven af både skov og et større åbent græsareal med masser af plads til både dig og din hund.
3.628
3.628
3.628