På Hyttestien 12 i Henneby ligger dette flotte sommerhus klar til jeres ferie ved Vestkysten. Feriehuset er opført i 2018. Det er stilfuldt indrettet med masser af lys og gode detaljer, der sætter den helt rigtige feriestemning. Med til huset hører en stor, alsidig terrasse med vildmarksbad og en dejlig naturgrund med plads til leg.
Moderne og rummeligt feriehus med brændeovn
Det lækre feriehus i Henneby fortjener alle sine fem stjerner. Indretningen er moderne og velovervejet, og de hvide vægge og lofter, der går helt op i kip, åbner rummene op og skaber en imødekommende ferieatmosfære.
Huset rummer plads til 4 personer med to gode soveværelser, og dertil går en god solid trappe op til hemsen med en ekstra madras (140×200), hvilket helt sikkert er et hit især blandt børnene. I stuen står den hyggelige brændeovn, som sørger for skøn varme på de kølige feriedage.
Det gode badeværelse er udstyret med gulvvarme, så der til hver en tid er en behagelig temperatur for fødderne, og her står også en vaskemaskine. Køkkenet har både opvaskemaskine og skabsfryser, og en hurtig internetforbindelse giver jer mulighed for at være online og streame film og serier på den medbragte elektronik.
Stor, lækker terrasse med stort udendørs badekar og udebruser i naturskønt ferieområde
Der er masser af plads til at nyde de dejlige sommerdage på den store terrasse, der både har en overdækket, afskærmet og åben del – naturligvis udstyret med gode møbler og en grill. Et særligt highlight er det lækre vildmarksbad, hvor der rigtigt kan slappes af. Også børnene vil nyde at lege udenfor, hvor de har et legetårn eller de kan udforske den omkringliggende natur. Og skulle I have brug for at køle lidt af, kan I benytte den skønne udebruser, der byder på både koldt og varmt vand.
Det moderne sommerhus er beliggende på en herlig naturgrund, omgivet af høje træer, hvor børnene kan lege og udforske den omkringliggende natur, mens I læser en god bog i liggestolene. Der er desuden også et legetårn på grunden.
Henneby er et roligt og naturskønt område, ideelt til børnefamilien eller dem, der bare gerne vil have en stille og rolig ferie. Henne Strand med restauranter, forretninger og den nærmeste indkøbsmulighed er kun en lille køretur væk fra feriehjemmet.
Her vil I helt sikkert få en dejlig ferie i flotte omgivelser – ude som inde!
Det siger vores gæster om sommerhuset 41881
Wir waren rundum mit dem Haus und der Ausstattung zufrieden.
Henter data...
Værd at vide om Henne Strand
Henne Strand ligger i naturskønne omgivelser ved Vesterhavet. I et af vores sommerhuse i Henne Strand kan du holde en ferie, hvor du er tæt på både strand, indkøbsmuligheder og spisesteder. Henne Strand er en populær og livlig ferieby, som har meget at tilbyde, uanset om ferien skal være aktiv eller afslappende. Badestranden ved Henne Strand er meget bred, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden.
Beliggenhed og landskab: Landskabet ved Henne Strand bærer præg af dets placering tæt på vestkysten. Du bor samtidig tæt på Blåbjerg Klitplantage og Filsø, så der er masser af muligheder for at opleve den skønne vestjyske natur, når du holder ferie i Henne Strand.
Indkøb og shopping: Der er gode indkøbsmuligheder i Henne Strand. Foruden et supermarked finder du en lang række specialbutikker, spisesteder og iscaféer i byen. Vil du på en shoppetur af de helt store, kan du overveje at køre en tur til Esbjerg, som har Danmarks længste gågade med over 200 butikker. Det tager cirka tre kvarter at køre til Esbjerg fra Henne Strand.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Vesterhavet
- Blåbjerg Klitplantage
- Filsø
- Tirpitz (ca. 25 kilometer)
- Blåvand Zoo (ca. 25 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg (ca. 45 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, lystfiskeri, fuglekiggeri og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er Nr. Nebel Hundeskov, som ligger godt ti minutters kørsel fra Henne Strand. Hundeskoven i Nr. Nebel er fuldt indhegnet. Der ligger desuden en hundeskov ved Nymindegab og en hundeskov ved Oksbøl.
3.478
2.918
2.918