Feriehuset er bygget og indrettet med omtanke for, hvordan din ferieoplevelse kan optimeres. Og derfor er der heller ikke blevet sparet på de gode detaljer eller gået på kompromis med kvaliteten og udstyret.
Dette luksuriøse feriehus er mere end blot et feriehus
Feriehuset hører helt bestemt til i luksusklassen – ikke kun på grund af den høje kvalitet og flotte indretning, men også fordi du her får mere end “det du lige har brug for”.
De to soverum har hvert sit badeværelse, og som prikken over i’et også hvert sit walk-in-klædeskab, så du har mulighed for at pakke ud og indrette dig og ikke mindst bevare privatlivet.
I den anden ende af feriehuset er der et skønt stort fællesrum med gode sofamøbler, brændeovn og er stort fladskærms-tv samt spiseafdelingen og et lækkert åbent køkken, hvor madlavningen vil gå som en leg – måske i fællesskab og med et godt glas vin.
Slap af i den store sauna og lad feriestemningen sænke sig
På det ene badeværelse er der nærmest indrettet en lille wellnessafdeling med både spabad og sauna, hvor du kan slappe af og rigtig mærke, at du har ferie. Saunaen er større end, hvad man normalt ser i feriehuse, så her kan du sætte dig ekstra godt til rette og endda nyde udsigten til naturgrunden udenfor.
Herfra har du kun 100 meter ned til stranden
Feriehuset har en skøn beliggenhed, hvor du kan nyde fordelene ved både bylivet og den smukke natur i området.
I Årgab er tangen meget smal og der er kun 100 meter ned til Vesterhavet og den gode sandstrand, der hvert år tiltrækker og indbyder feriegæster til friske gåture og opkvikkende badeture. Og med naturgrundens gode placering, kan du nyde en smuk udsigt til de smukke marehalmsklædte klitter både fra huset og den store overdækkede terrasse.
Samtidig er havnen i Hvide Sande også i gåafstand. Her kan du opleve spændende butikker, gode spisesteder og ikke mindst den autentiske havn, hvor der stadig landes fisk.
Det siger vores gæster om sommerhuset E4337
Tolle Lage! Spitzen Grundriss!
Das Haus ist perfekt gelegen, direkt hinter den Dünen, nah zum Strand mit etwas Abstand zu anderen Häusern. Der Parkplatz ist super – groß. Die Helligkeit im Haus ist echt schön, von überall gibt es Lichteinfälle, toll! Auch die Aufteilung der Zimmer für uns ideal. Die Abtrennungsmöglichkeit mit Schiebetür 1. Flur zum Wohnbereich und 2. Wohnbereich zu Bad und Schlafzimmern originell und praktisch, schön durchdacht. Der Flur ist sehr geräumig, gerade mit Hund super. Wir mochten die Möglichkeit der Plissees – für noch mehr Privatsphäre. Die Terrasse war auch toll, ideal für Hunde zum Spielen. Whirlpool, Sauna super! Der Kamin hält sehr warm und ist leicht zu bedienen. Wunderschön, wenn das Feuer abends im Zimmer flackert. Ein ganz besonders erholsamer Urlaub.
Sehr modernes und gepflegtes Ferienhaus. Wir waren rundherum glücklich
Henter data...
Værd at vide om Årgab
Årgab ligger syd for Hvide Sande på den smalle tange mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Her kan du holde ferie i rolige omgivelser samtidig med, at du er tæt på bylivet med dets mange attraktioner, indkøbsmuligheder og spisesteder i Hvide Sande. Fra Sommerhuse i Årgab er afstanden til Vesterhavet og Ringkøbing Fjord meget kort, og der er mulighed for at bade både i havet og i fjorden. Alternativt kan du tage til Hvide Sande Sydstrand, hvor der er livreddere til stede om sommeren.
Beliggenhed og landskab: Området ved Årgab er præget af den korte afstand mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Uanset, hvor du befinder dig, er du tæt på vand. Klitterne i Årgab er bevoksede med lyng og marehalm. De mest udbredte dyrearter i området er rådyr, harer og ræve.
Indkøb og shopping: I Hvide Sande, som ligger umiddelbart nord for Årgab, finder du flere store supermarkeder, som har et stort udvalg af dagligvarer. Hvide Sande har også et stort udvalg af specialbutikker, hvoraf de fleste ligger i hyggelige omgivelser ved havnen.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Tyskerhavnen
- Hvide Sande Sydstrand
- Fiskeriets Hus
- Abelines Gård
- Lyngvig Fyr (ca. 11 kilometer)
- Sandskulpturfestivalen (ca. 19 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, lystfiskeri, og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov er hundeskoven i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, som du bor cirka 20 minutters kørsel fra, når du holder ferie i Årgab.
6.058
6.058
6.218