Familievenligt og rummeligt poolhus med skøn beliggenhed på en delvist afskærmet naturgrund. Poolafdelingen byder på swimmingpool med rutsjebane, stort spabad og sauna. Sommerhuset har desuden en stor, delvist overdækket og lukket terrasse. Ideelt til familier med småbørn eller hund.
Poolhus med fredfyldt beliggenhed
I feriehuset på Bilbergsvej 37 er stuen hyggeligt indrettet, og bliver nemt det naturlige samlingssted. Her kan man hygge sig i sofagruppen, se en film sammen på TV’et, eventuelt med ild i brændeovnen. De mere aktive kan i stedet spille poolbillard. I køkkenet er der alt, hvad I behøver for at forkæle hinanden med lækre måltider, inklusive opvaskemaskine, mikroovn og fryser på 50 l.
I den skønne poolafdeling finder I spa, indgang til feriehusets sauna samt en god rutsjebane til poolen. Her kan I tilbringe mange sjove timer i hinandens selskab, og tilmed nyde lidt personlig wellness. De 2 badeværelser i dette poolhus er begge med gulvvarme og bruseniche. I det store badeværelse er der desuden vaskemaskine og tørretumbler.
Der er 5 soveværelser i sommerhuset, 3 med dobbeltsenge og 2 med hver 2 enkeltsenge. Her kan I hvile rigtig godt ud i den friske vesterhavsluft. En varmepumpe hjælper til med opvarmningen.
Terrasse og naturgrund
Dette 10 personers poolhus i Bjerregård er beliggende på en rolig sidevej på en fredfyldt naturgrund med både plæne og træer. Her er børnevenligt med lukket terrasse, sandkasse og gynger.
En frisk gåtur fører jer til Vesterhavet og mange muligheder for hele familien. En dukkert i bølgerne på en varm dag kan friste de fleste, og sandstranden indbyder til at bygge sandslotte, samle skaller og eventuelt at være så heldig, at finde et stykke rav.
Bjerregård
Det populære ferieområde, Bjerregård, er kendetegnet ved sin fine beliggenhed på den smalle landtange imellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Naturen har alle de kystnære træk med sandstrand, klitter, marehalm, lyng og fyr. Spotter I vildt, er det en god ide at tage kikkert med – det vil det blandt andet være muligt at se rådyr, ræv, ænder, gæs, hejrer og rovfugle på egnen.
Interesserer I jer for vandsport, er der også utallige muligheder på strækningen mellem Nymindegab og Hvide Sande, og for de mere landfaste er cykel- og gåture en fantastisk måde at bevæge sig rundt i naturen på.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2684
Gemütliches Ferienhaus in toller Lage, kurzer Fußweg von 10 Minuten zum Strand. Pool hat eine super Größe. Wir waren mit 6 Erwachsenen und 5 Kindern dort. Wenn man viel Platz für sich braucht, dann wären nicht mehr wie 8 Personen empfehlenswert.
Das Ferienhaus macht insgesamt einen guten Eindruck, ist gemütlich eingerichtet. Der Poolbereich ist super, nur ist der Whirlpool evtl. für ein 10-Personenhaus etwas klein. Der Kamin hat sehr zur Gemütlichkeit beigetragen, die Betten sind bequem, haben allerdings nur 140cm Breite, das sollte man bedenken. In einigen Zimmern ist der Stauraum etwas knapp, aber da kann man sich behelfen. Alles in allem hatten wir eine tolle Woche hier.
Schönes Ferienhaus mit toller Lage. Esmark top als Ferienanbieter.
Der Pool war ein Gamechanger bei schlechtem Wetter für die Kinder.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
7.098
7.098
8.898