Trænger I også til en velfortjent pause? På Vandflodvej 40, i Blåvands idylliske ferieområde, kan I holde en ægte sommerhusferie for hele familien. Feriehuset er indrettet til 8 personer, der er op til 2 hunde tilladt og i huset finder I en sauna og et shelter i haven.
Hygge omkring brændeovnen og i saunaen
Træhuset er i traditionel sommerhusstil og med personlige detaljer i indretningen, som gør, at man hurtigt føler sig hjemme.
Huset er indrettet til 8 personer med 4 soverum, og det åbne opholdsrum kombinerer både stue og køkken i et hyggeligt fællesrum. Her kan alle samles til madlavning og filmhygge, og mens mørket falder på udenfor, vil den knitrende brændeovn fylde huset med varme og god feriestemning.
Fra badeværelset har I adgang til saunaen, som tilfører ferien lidt ekstra velvære. Få varmen efter en dag med masser af frisk havluft og lad batterierne op. Huset ligger på en 2.555 kvadratmeter stor grund, og rundt om hele huset går en græsplæne med masser af plads til leg. Her er trampolin, bænk og fodboldmål, og går I på opdagelse i haven, finder I flere små hyggekroge – blandt andet en hængekøje mellem træerne.
På terrassen står både havemøbler og liggestole klar, og til de lune aftener er grillen det perfekte valg, når der skal laves en lækker middag.
På Vandflodvej får I en fin beliggenhed, og få minutters gang bringer jer til starten af Blåvands hyggelige bymidte, som året rundt summer af liv og glade dage. Den herlige badestrand ligger også inden for rækkevidde, og en rask gåtur, en lille cykeltur eller et par minutters kørsel bringer jer lige til Vesterhavets bredder.
Lademuligheden for el-bilen er en ladestander med type 2 stik.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60070
Es ist ein gemütliches Ferienhaus mit einem tollen Grundstück. Die Küche ist gut ausgestattet.2 Zimmer haben ein kleinen "Ankleidebereich".
Sehr schön gelegenes Ferienhaus in Blavand. Nur wenige Gehminuten vom Centrum entfernt. Für Familien mit Hund sehr zu empfehlen.
Et dejligt sommerhus og vi nød også at sove i schelteren
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.
3.818
4.598
3.818