Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Blot et stenkast fra den fantastiske badestrand i Blåvand ligger dette skønne feriehus til 8 personer. Her kan hele familien komme med på en rigtig sommerhusferie ved Vesterhavet i et velindrettet hus på to etager, som både er udstyret med egen sauna og stort spabad. Også hundene er hjerteligt velkomne!

Hyggelig indretning, havkig fra stuen og wellness på badeværelset

Det stråtækte feriehus på Fyrvej 62 rummer to etager og er hyggeligt indrettet fra top til tå med fine møbler, store vinduer, der inviterer solen og naturen indenfor, og små detaljer, der gør omgivelserne hjemlige og imødekommende.

På nederste etage finder I køkkenet og spisebordet, mens stuen befinder sig på øverste etage. Begge etager er udstyret med brændeovn, så I både under maden og på sofaen kan varme jer ved de knitrende flammer, og fra den store vinduesfront i stuen har I kig hele vejen til havet.

To badeværelser hjælper jer med at undgå lange køer til badet, og på det største badeværelser finder I jeres helt egen wellnessoase med sauna og stort spabad med plads til 6 personer.

Fantastisk, strandnær beliggenhed på indhegnet græsgrund

Udvendigt får I en afskærmet terrasse med havemøbler og liggestole. Her finder alle hurtigt en plads i solen, og der kan både spilles bold og leges på plænen, hvor et gyngestativ og en sandkasse er sat op til de små feriegæster.

Beliggenheden er rigtig attraktiv, kun 150 meter fra stranden. Der er ikke langt til nærmeste strandopgang, og blot få minutters gang bringer jer helt ned til de blå bølger og den endeløse sandstrand. Et paradis for både store, små og firbenede feriegæster.

Har I lyst til lidt shopping og god mad, er der heller ikke langt til Blåvands centrum, som byder på alt dette – og mere til. Her er der mulighed for at holde både en afslappende og aktiv ferie.

 

* Katte er ikke tilladt

Det siger vores gæster om sommerhuset 60068

DE
D.
sagde , Deutschland

Das Haus ist perfekt!!!

DE
D.
sagde , Deutschland

Es ist ein sehr gemütliches Haus. Mit allem was man braucht. Wir haben den Wellness Bereich gelieb . Kurzer Weg zum Strand und zum Shopping. Ich kann es nur weiterempfehlen.

DE
D.
sagde , Deutschland

Wir können es nur weiterempfehlen waren jetzt das 4te mal hier und würden es auch immer wieder buchen. Es ist kinderfreundlich und für Hunde auch

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Blåvand

Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.

Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.

Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...