Er I på udkig efter et feriehus lidt ud over det sædvanlige? Så bør I kigge en ekstra gang på Hafavej 151! Det femstjernede feriehus, opført i 2018, er lækkert indrettet med moderne interiør og masser af lys fra de store vinduespartier, og blandt husets faciliteter finder I både et wellnessbadeværelse med sauna og spa, et aktivitetsrum med bordfodbold, bordtennis og billard – og en lækker terrasse med vildmarksbad. En ekstra bonus: Vesterhavet ligger kun 250 meter væk.
Lys og moderne indretning med spabad, sauna og aktivitetsrum
Det flotte feriehus i Søndervig oser af luksus med sine flotte omgivelser og lækre faciliteter, og det er ikke svært at se, hvorfor feriehuset har modtaget sin femstjernede vurdering; Her er ganske enkelt alt, hvad feriehjertet begærer.
Feriehuset har plads til 8 personer, og de gennemgående lyse farver og moderne møbler sætter prikken over i’et i den stilfulde indretning. Store vinduespartier inviterer sollyset og det vestjyske landskab indenfor, og den klassiske brændeovn sørger for hyggelig feriestemning hele året rundt.
På det største af sommerhusets 2 badeværelser får I tilmed jeres egen lille wellnessoase. Her er der både spabad og sauna, så I rigtig kan forkæle jer selv og hinanden på ferien.
Et ekstra feriehighlight er aktivitetsrummet, hvor I både kan give jer i kast med bordfodbold, bordtennis og billard!
Lækker afskærmet træterrasse med vildmarksbad
De solrige dage skal selvfølgelig bruges på den lækre træterrasse. Med både havemøbler, liggestole og grill er I helgarderede på de dejlige sommerdage, og I kan sidde ude i den friske havluft fra morgen til aften, hvis det er det, I har lyst til. En del af terrassen er helt lukket og afskærmet, og der er også en overdækket del – så ligegyldigt hvad I er til, kan I finde det rigtige spot.
Terrassen danner også ramme om endnu et af feriehusets luksuriøse højdepunkter – ud over en indendørs wellnessoase med sauna og spabad, får I nemlig også en udendørs oase med vildmarksbad.
Fantastisk beliggenhed i gåafstand til stranden og tæt på Søndervigs by
Feriehusets beliggenhed er både strandnær og central i det populære ferieområde Søndervig. Kun 250 meter skiller jer fra stranden, og både store og små kan følge med på den korte gåtur gennem klitlandskabet. Ligeledes har I centrum og et hav af gode butikker og underholdningstilbud kun 950 meter væk, og her er der sjov at finde for både store og små.
På Hafavej 151 er der ingen tvivl om, at I får en skøn – og ekstraordinær – ferie ved Vesterhavet.
Det siger vores gæster om sommerhuset i6453
As always, clean, fully functioning and well organised Holiday home for only a week but well worth it.
The service and Holiday home is as expected a complete dream for the relaxing and recoup we needed.
Wir sind super happy mit dem Haus gewesen und hatten eine wundervolle Zeit! Das Haus ist großzügig und trotzdem sehr gemütlich und stilvoll eingerichtet. Billiardtisch, Badefass und Sauna war für uns alle das Highlight im Haus.. aber vor allem der kurze Weg zum Strand. Wir haben uns alle sehr, sehr wohl gefühlt! 🙂
Das Haus ist super geräumig und bietet ausreichend Platz. Wir waren 4 Erwachsene und 3 Kinder. Die Ausstattung ist modern und gemütlich. Auch bei schlechtem Wetter konnten wir uns im Haus mit Tischtennis und Billard gut die Zeit vertreiben.
Henter data...
Værd at vide om Søndervig
Søndervig er et af de mest populære feriedestinationer i Danmark, og det er ikke uden grund. Sommerhuse i Søndervig ligger kun et stenkast fra Vesterhavet i en livlig ferieby med masser af attraktioner og aktiviteter. Stranden i Søndervig er kåret til en af Danmarks bedste badestrande, og om sommeren er der livreddere til stede på stranden. Søndervig ligger i køreafstand til købstaden Ringkøbing og til fiskeribyen Hvide Sande, som begge er en udflugt værd.
Beliggenhed og landskab: Søndervig ligger ved Vesterhavet, og området er derfor præget af strand, klitter og hede. Ringkøbing Fjord ligger også blot et stenkast fra Søndervig, og på ti minutter i bil kan du komme til Vest Stadil Fjord, som er en af de største fuglerastepladser i Danmark.
Indkøb og shopping: Der ligger et stort supermarked i Søndervig, hvor du kan foretage dine daglige indkøb, ligesom du finder en række specialbutikker i byen. Du kan også tage på shopping i den gamle og hyggelige købstad Ringkøbing, som ligger et kvarters kørsel fra Søndervig.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Søndervig Strand
- Sandskulpturfestivalen
- Houvig Fæstningen
- Røjklit Havn
- Vest Stadil Fjord
- Naturkraft Ringkøbing
- Lyngvig Fyr
- Lyngvig Havn
- Hvide Sande Bryghus (ca. 15 kilometer)
- Ringkøbing
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, segway-kørsel, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: De nærmeste hundeskove er hundeskoven i Femhøjsande Plantage og Husby Hundeskov. Femhøjsande Plantage ligger et par kilometer øst for Ringkøbing, cirka et kvarters kørsel fra Søndervig. Husby Hundeskov, som er en fuldt indhegnet hundeskov, ligger cirka 20 minutters kørsel fra Søndervig.
8.138
8.138
8.138