På Bjerregårdsvej 403 ligger dette fantastiske poolhus, klar til at give jer en uforglemmelig ferie. Her er der ikke sparet på noget, og den femstjernede indretning indeholder både swimmingpool, sauna, spabad – og ikke mindst et underholdende aktivitetsrum, hvor I kan finde konkurrencegenerne frem. Og sidst, men ikke mindst: en beliggenhed kun 100 meter fra havet.
Luksus og kvalitet med underholdning for hele familien
Det strandnære drømmehus oser af luksus og kvalitet, og den komplette indretning overlader ikke noget til fantasien. Hele 276 m² sørger for, at I med op til 18 personer har god plads at brede jer ud på, og så er op til 2 hunde også velkomne i huset.
I behøver ikke forlade huset for at finde underholdning; med både swimmingpool med svømmetræner, sauna, spabad og aktivitetsrum er der sørget for sjov og spas til alle feriegæster, lige meget om I er til afslapning og wellness eller billard og bordfodbold.
De 3 badeværelser med gulvvarme minimerer toiletkøerne, og det veludstyrede køkken med 2 komfurplader, opvaskemaskiner, håndvaske og ovne gør det nemt at tilberede lækre feriemåltider til 18 personer. Den hurtige og stabile internetforbindelse sørger også for, at I kan koble masser af enheder på nettet på samme tid.
Bo kun 100 meter fra den hvide sandstrand
På regnvejrsdage kan I slappe af på sofaen og nyde udsigten, og når solen dukker op, kan I flytte hyggen ud på den store terrasse, hvor masser af havemøbler såvel som solsenge står klar til jer.
Her kan I dase i det varme vejr, mens børnene og hundene tumler på græsplænen. Der er også sat et gyngestativ op – og på beachvolleybanen kan hele familien tage et spil volleyball. I udekøkkenet (med koldt og varmt vand) kan I gøre aftenens grillmåltid klart og holde en ægte feriemiddag i den lune aftensol.
Den strandnære beliggenhed skal selvfølgelig også udnyttes, og kun 100 meter væk ligger det brusende Vesterhav og kalder på jer. Gå lange ture langs vandkanten eller overvær en smuk solnedgang på en klar aften.
Her er der ingen tvivl om, at I vil få en helt fantastisk ferie.
Det siger vores gæster om sommerhuset B2204
Et fantastisk hus, lækker beliggenhed i utroligt rolige omgivelser selvom at der var mange turister/gæster i området
Er i ude efter et luksus hus med lavt energi forbrug har i fundet det helt rette
Tolles Haus, wir hatten sehr viel Spaß.
Wollen gerne wiederkommen!
Das Ferienhaus haben wir sauber und ordentlich vorgefunden. Die Umgebung des Spielgerätes war ein wenig verkrautet – störte die Kinder aber nicht 🙂
Das Trampolin war in einwandfreiem Zustand und ist immer ein Highlight, wenn Kinder dabei sind.
Der Grill war ebenfalls einwandfrei.
Henter data...
Værd at vide om Bjerregård
Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.
Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.
Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåbjerg Klitplantage
- Skinnecykling mellem Nr. Nebel og Nymindegab
- Cykelsti fra Nymindegab over Hvide Sande til Søndervig
- Vinterleje Havn
- Naturkraft Ringkøbing
- Abelines Gård
- Fuglereservatet Tipperne (ca. 15 kilometer)
- Skjern Å (ca. 35 kilometer)
- Legoland (ca. 80 kilometer)
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.
2.598
2.078
2.078