Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Med en beliggenhed ud til et fredet areal og kun 700 meter til Vesterhavet kan du på Bilbergsvej 18 holde en rolig og uforstyrret ferie sammen med familie eller venner. Her er både spa og sauna, og sammen med den lyse og venlige indretning giver det den ægte feriestemning. Hunden er også velkommen, så I sammen kan nyde lange spadsereture på heden og langs stranden.

Lyst, venligt og bekvemt

Den lyse og venlige indretning, det fine lysindfald fra vinduespartierne, lyse lofter op i kip og gulvvarme i opholdsrummet betyder tilsammen, at I føler jer velkommen, straks I træder ind ad døren. Udsigten over det typiske vestjyske klitlandskab kan I studere i timevis.

Sæt jer godt til rette i sofaen eller arrangér en spilleaften ved det store spisebord. Det åbne køkken indeholder alt, hvad I har brug for til at forkæle hinanden med lækre hjemmelavede måltider. Lav for eksempel en temaaften med fælles madlavning – kunne handle om fisk, lokale specialiteter eller byg selv burger. Det vigtigste er samværet og hyggen.

Indimellem kan I nyde sommerhusets wellness i form af spa og sauna. Helt afslappet kan I sove godt ud i de komfortable senge i de tre soveværelser. Læg mærke til, at den friske vesterhavsluft gør noget godt for søvnen. Der er en energibesparende varmepumpe til rådighed.

Naturgrund og dejlig terrasse

Sommerhuset ligger på en 1.500 m2 stor naturgrund omgivet af hede og klitter. På den delvist overdækkede terrasse kan I slappe af i havemøblerne eller slikke sol i de komfortable liggestole. Til de små er der gynger, så de kan brænde energi af i løbet af dagen. Tænd op i grillen og slut dagen af med et lækkert grillmåltid sammen. Bagefter kan I gå en frisk tur til stranden – tag hunden med – og bliv blæst godt igennem eller nyd den altid betagende solnedgang.

Med havemøblerne i drivhuset kan I nyde en varm kop kaffe og den smukke natur, selvom vejret ikke er så godt.

Ferie på Holmsland Klit

Holmsland Klit er den smalle landtange imellem Ringkøbing Fjord og Vesterhavet. Her ligger Bjerregård i den sydlige ende og kan byde på enestående naturoplevelser samt en rolig ferie med havet som nabo. Naturudflugter kan ske til fods, på cykel, til vands eller i bil, så I har mulighed for at spotte både fugl, fisk og vildt. Husk kikkerten, hvis I er naturinteresserede. En udflugt til naturreservatet Tipperne er på visse årstider en mulighed, som kan resultere i møde med ganske sjældne vadefugle.

Vesterhavet er et trækplaster, som I absolut må besøge uanset årstid. Og ellers kan turen rundt om Ringkøbing Fjord byde på havnebyen Hvide Sande, købstaden Ringkøbing, den storslåede natur på Skjern Enge samt en håndfuld mindre fiskerlejer langs fjorden som Stauning, Skaven, Bork og Nymindegab.

Det siger vores gæster om sommerhuset B2235

DE
D.
sagde , Deutschland

Schönes, gepflegtes Ferienhaus mit liebevoller Einrichtung, in dem man sich sofort zu Hause fühlt. Die gelungene Raumaufteilung ermöglicht einen angenehmen Aufenthalt für zwei, aber auch sechs Personen. Es fühlt sich nie zu klein oder zu groß an. Die großen Fenster geben dem Haus Helligkeit und bieten einen tollen Ausblick auf das Naturgrundstück und die Heidelandschaft.

DE
D.
sagde , Deutschland

Wir haben uns sehr wohl gefühlt,es hat an nichts gefehlt .Die Wärmepumpe liefert eine angenehme Wärme .Die Betten sind bequem und die Kleidung kann gut verstaut werden

DE
D.
sagde , Deutschland

Küche ist sehr gut ausgestattet
Terrasse zur Abendsonne
Vermieter und Esmark Mitarbeiter haben den Wintergarzen schnell repariert

Se flere anmeldelser


Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...