Hyggeligt stråtagsbelagt sommerhus i Bjerregaard ved Vesterhavet

3
icon
icon
icon

Toppebjerg 12, Bjerregård

- Sommerhusnr.: B2146
6 pers.
Antal personer
650 m.
Nærmeste strand
3000 m.
Nærmeste indkøb
Hund ikke tilladt
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Internet
Gratis internet
Ikke-ryger hus
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm

Et virkeligt dejligt og personligt indrettet sommerhus med fantastisk skøn beliggenhed i Bjerregaard tæt på Vesterhavet og direkte op til et stort fredet hedeområde. Huset er løbende vedligeholdt og fremstår pænt og velholdt. På 1. sal er der to store soveværelser med dobbeltsenge. Huset kan rumme 6 personer fordelt i 3 gode soverum, og udendørs finder I både sandkasse og gyngestativ til at underholde de små. Fra første sal er der udgang til en altan, hvor I kan nyde udsigten ud over den flotte naturgrund, som huset er beliggende på.

Feriehus med charmerende og personlig indretning

Dette dejlige, stråtægte sommerhus har en særdeles lys og indbydende, personlig indretning med lyst og funktionelt køkken i forbindelse med både spiseafdeling og meget hyggelig opholdsafdeling med brændeovn. Herfra fører en trappe til 1. sal, hvor der er en glimrende altan med udsigt over området samt to store soveværelser med komfortable dobbeltsenge, som sammen med de to enkeltsenge i stueetagen giver plads til 6 personer. Huset har et godt brusebadeværelse med gulvvarme, og kan også opvarmes med den energibesparende luft til luft varmepumpe.

Sommerhuset byder på en masse hygge og samvær. Mens nogle kan stå for madlavningen, kan ændre dække bord og nogle spille brætspil i stuen, alt imens I kan nyde varmen fra brændeovnen og dens knitrende flammer.

Feriehus med skøn beliggenhed på naturgrund i Bjerregård

Virkelig dejlig beliggenhed i Bjerregaard tæt på Vesterhavet og direkte op til et stort fredet hedeareal på en stor kuperet naturgrund, som giver flere gode lækroge. Huset har en stor delvist afskærmet og overdækket terrasse med gode havemøbler, liggestole og grill. Her kan solen og den smukke natur nydes i fred og ro. Ved huset er der også tænkt på underholdning og faciliteter for de små. Mens de voksne kan slå sig ned i havemøblerne og på liggestolene, kan børnene bruge tid i sandkassen og på gyngestativet med en lille klatrevæg. Om aftenen kan I lave mad på husets grill, hvilket helt sikkert falder i god smag hos både børn og voksne.

Tag på ferie ved Vesterhavet og oplev den smukke natur

På Holmsland Klit mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord findes utallige muligheder for aktiviteter og oplevelser. Vandreture, vandskiløb, surfing, lystfiskeri, sejlture med den gamle trækutter Solea i Hvide Sande. Her er der også et stort udvalg af spisesteder samt mange specialbutikker. Bjerregård sandstrand nås på blot få minutter fra sommerhuset (ca. 650m). Og 3 km fra sommerhuset finder I den lokale købmand, som hver morgen har friskbagt brød fra bageriet i Hvide Sande.



Soverum:3
Bolig-/Grundareal:105 / 2.600
Renoveret / Byggeår:2011 / 1968

Køkken:

Køleskab, fryser (60 L), Opvaskemaskine.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (tyske kanaler), DVD, Radio m/cd-afspiller.

Bad:

1 Badeværelse (Gulvvarme).

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge

Øvrige:

Gratis trådløs internet, Vaskemaskine, Barnestol, Trægulv i stue, Trægulv i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, sandkasse, gynge, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Bjerregård

Når du holder ferie i et Sommerhus i Bjerregård, bor du i rolige omgivelser midt i naturen, ganske tæt på de skønne badestrande ved Vesterhavet. Området byder på et rigt dyreliv, og du har mindre end tyve minutters kørsel til Tipperne, som er en af de vigtigste og mest imponerende rastepladser for trækfugle i Danmark. Du er samtidig tæt på den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som blandt andet er kendt for sine charmerende og forskelligartede havnemiljøer.

Beliggenhed og landskab: Bjerregård ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Der er en skøn badestrand ved Bjerregård, og den sydlige del af Bjerregård består af store uberørte hede- og klitarealer. Her kan du være heldig at se både rådyr, harer, firben og ræve.

Indkøb og shopping: Der er en købmand i Bjerregård, hvor du kan købe dagligvarer og friskbagt morgenbrød året rundt. Der er 7 kilometer til Nymindegab og 15 kilometer til Hvide Sande, hvor du finder
et stort udvalg af butikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport, drageflyvning og ravsøgning.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...