Er du på udkig efter et sommerhus til din og din families næste ferie ved Vesterhavet? Så tag et kig på dette hyggelige og charmerende sommerhus med adresse på Ved Volden 14 i Blåvand. Sommerhuset med brændeovn rummer plads til 6 personer, og 2 hunde er også hjerteligt velkomne. Feriehuset har desuden et skønt udeområde, hvor der er noget for både store og små.
Lys og hyggelig indretning med brændeovn
Allerede når I træder inden for i sommerhuset på Ved Volden 14 i Blåvand, vil I blive mødt af den lyse og hyggelige indretning, der danner rammen om jeres ferie. Alrummet vil uden tvivl blive jeres samlingspunkt på ferien, hvor I kan være sammen om at lave mad, spille spil og se film. Alt sammen med brændeovnen tændt i baggrunden, som fuldender feriestemningen.
På sommerhusets 90 kvadratmeter finder I desuden 3 gode soveværelser, hvor I kan få jeres skønhedssøvn på ferien – alle 3 soveværelser er indrettet med en dobbeltseng hver. Desuden er der hele 2 badeværelser, så ingen skal stå i kø om morgenen – og med gulvvarme på badeværelserne slipper I også for at fryse fødderne fra morgenstunden.
Skønt udeområde med terrasse, sandkasse og gynge
Sommerhuset ligger på en 1.832 kvadratmeter stor grund, hvor I har masser af plads at boltre jer på. På udeområdet har I en skøn terrasse, der er delvist overdækket, og hvor I kan finde jer godt til rette i havemøbler og liggestole på et godt solspot.
Mens I slapper af på terrassen, kan børnene lege i haven. Her er der både en sandkasse til dem, hvor de kan bygge flotte sandslotte, og et gyngestativ, hvor de kan gynge dagen lang. Efter en dejlig dag i det fri kan I alle samles til en middag på grillen på terrassen.
Ferie for hele familien i Blåvand
Der er mange gode ferieoplevelser i vente for hele familien, når I holder ferie i Blåvand. Ét sted, som I selvfølgelig skal besøge, er Vesterhavet. I Blåvand er der både Hvidbjerg Strand, som er særligt velegnet for de mindste, da strømmen i vandet her bliver afbrudt af de mange høfter. Her kan de små også rende i timevis og jage krabber mellem stenen på høfterne. Blåvand strand er stor og rummelig – med fint sand og blå bølger. Derudover byder Blåvand også på oplevelser som blandt andet Blåvand Zoo og Blåvandshuk Fyr.
I Blåvand har I også mulighed for at tage ud at spise hos nogle af byens hyggelige spisesteder. I kan selvfølgelig også selv stå for madlavningen, som I kan købe ind til hos byens forskellige supermarkeder og specialbutikker.
Det siger vores gæster om sommerhuset 60375
Großes Ferienhaus mit guter Aufteilung in einer ruhigen Ferienhaussiedlung
Das Ferienhaus war niedlich aber ist schon etwas in die Jahre gekommen. Die Schlafzimmer sind ausreichend und zusätzlich noch mit Fernsehern ausgestattet. Einige Spiele für draussen und drinnen vorhanden. Ein schönes Grundstück zum erholen für jede Altersgruppe. Die Entfernung zur Stadt und Strand ist nicht lang und kann bequem zu Fuss erreicht werden.
Ein einfaches, in die Jahre gekommenes, aber renoviertes Ferienhaus.
Henter data...
Værd at vide om Blåvand
Blåvand er med sin beliggenhed som det vestligste punkt i Danmark et særdeles populært feriemål. Holder du ferie i et af vores sommerhuse i Blåvand får du den skønne vestjyske natur kombineret med en lang række muligheder for at være aktiv. Der er to strande i Blåvand, en nord- og en sydstrand. Sydstranden ligger i læ af Horns Rev, hvilket gør stranden meget børnevenlig. Nordstranden er mere vild, og her frarådes det at bade, fordi strømmen er meget kraftig. Til gengæld er nordstranden perfekt til vandreture, og her er der gode muligheder for at finde rav på stranden.
Beliggenhed og landskab: Blåvand ligger i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst. Området bærer præg af at ligge tæt på Vesterhavet på den ene side og med Ho Bugt på den anden side. Der er også flere store skovområder i Blåvand med både vandre- og cykelstier.
Indkøb og shopping: Der er flere store supermarkeder og en lang række specialbutikker i Blåvand. Du kan også overveje at køre en tur til Esbjerg, som er Danmarks femtestørste by. Her finder du Danmarks længste gågade med flere end 200 butikker.
Oplevelse og udflugtsmål:
- Blåvand Strand
- Tirpitz
- Blåvand Zoo
- Vadehavet, Skallingen
- Ho bugt
- Filsø
- Blåvandshuk fyr
- Legoland (ca. 80 kilometer)
- Gågaden i Esbjerg
- Ribe
Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, fuglekiggeri, vandsport og ravsøgning.
Hundeskove i nærheden: Blåvand Hundeskov er en fuldt indhegnet hundeskov, som ligger centralt i Blåvand. I hundeskoven finder du også en bålplads, en naturlegeplads samt et toilet.