Dejligt, klassisk sommerhus med brændeovn – 2 hunde tilladt

3
icon
icon
icon

Kirkeflod 112, Houstrup

- Sommerhusnr.: 30407
6 pers.
Antal personer
3000 m.
Nærmeste strand
3800 m.
Nærmeste indkøb
Max 2
Hund tilladt
Vaskemaskine
Fibernet
Gratis fiberbredbånd
Ikke-ryger hus
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Houstrup-fans, se her! På Kirkeflod 112 ligger dette dejlige, klassiske sommerhus klar til jeres ferie ved vestkysten. Her kan familien på op til 6 personer bo naturnært og familievenligt i et lyst feriehus med brændeovn og vaskemaskine, samt super gode terrasser. Det er desuden tilladt at medbringe 2 hunde i sommerhuset.

God beliggenhed og skønne terrasser med sol

Imens der dækkes morgenbord på den sydvendte terrasse, kan du lufte hundene i skoven og evt. tage turen forbi campingpladsen for at hente friskt brød. Når solen får mere magt, er det tid til at få liggestolene rykket på plads for en dejlig afslappende dag i læ med en bog og med fuglesang som eneste uro.

Hen mod aften er det så tid til at tænde op i grillen på den afskærmede vestvendte terrasse. Denne er delvist overdækket og således perfekt til lange aftener med rødvin og snak, også længe efter at duggen er faldet. Dejligt praktisk er her, at den store havedør kan åbnes op og forbinde stuen med udeområdet.

Hygge foran brændeovnen

Sommerhuset er lyst og venligt indrettet, væggene er lyse, og vinduerne giver dejlige udblik i den grønne natur. Samlingssted er feriehusets køkkenalrum med stue. Det er her, der skal hygges med familiespil ved spisebordet eller slappes af på sofaen.

Selv om der i sommerhuset er installeret en energibesparende luft-til-luft varmepumpe, som giver et fint indeklima året rundt, kan det varmt anbefales at tænde op i brændeovnen: Det er simpelthen ren hygge at mærke varmen sprede sig og høre ilden knistre.

For god nattesøvn kan I fordele jer på 3 soverum – børnene vil nok sige dips på køjesengen og elske denne klassiske feriehusdetalje, imens de voksne sikkert foretrækker de 2 soveværelser med dobbeltsengene, hvor det største har eget fjernsyn.

Naturskøn beliggenhed og gode udflugtsmuligheder i Houstrup

Naturliv står højt på programmet, når man holder ferie i Houstrup, og sommerhuset på Kirkeflod 112 er det ideelle udgangspunkt for gå- og cykelture i skov, på strand og i hede. På den store grund er der plads til at lege og gå på opdagelse, og så ligger der en god legeplads med gynger, rutsjebane, boldbane og svævebane lige om hjørnet.

Den 3 kilometer lange tur gennem skov og klit til stranden er superskøn, men når der skal tilbringes lange dage ved stranden med børnene, hvor masser af badesager, køletaske og parasollen skal med, kan I naturligvis også snuppe cyklerne eller bilen.

Der er masser af gode udflugtsmål, også i nærområdet. Skal der sejles med kano på Ringkøbing Fjord, køres på skinnecykler fra Nr. Nebel, leges indendørs i legeland, eller skal livet som vikinger afprøves – mulighederne er mange. For is-spisning og shopping kan I tage turen til Henne Strand eller til Nr. Nebel, der har masser af gode butikker.

Det siger vores gæster om sommerhuset 30407

DE
D.
sagde , Deutschland

Offenes, freundliches und helles Ferienhaus, ruhig gelegen und gut ausgestattet. Auch an Regentagen hält dieses Haus die Laune oben.

DK
D.
sagde , Danmark

Huset fremstod meget lyst, venligt og hyggeligt. Haven var så hyggelig med to forskellige terrasser og smukke store træer. Der var rigeligt med plads i køkkenet til at lave mad, og god med plads i stuen til hygge og brætspil.

DE
D.
sagde , Deutschland

Es war ein sehr schönes gepflegtes Haus das keine Wünsche offen lässt.

Se flere anmeldelser


Soverum:3
Bolig-/Grundareal:88 / 1.470
Byggeår:1986

Køkken:

Køleskab m. frostboks, Microbølgeovn.

Stue:

Brændeovn, Fladskærms-tv, Parabol (danske og tyske kanaler), radio.

Bad:

1 Badeværelse.

Sovepladser:

2 Dobbeltsenge, 2 Enkeltsenge, 1 Etageseng

Øvrige:

Fiberbredbånd, Vaskemaskine, Barneseng, Barnestol, klinker i stue, klinker i soveværelse, Varmepumpe, afskærmet terrasse, Overdækket terrasse, Åben terrasse, Havemøbler, Liggestole, Grill, redskabsrum.

Henter data...

Værd at vide om Houstrup

Med Blåbjerg Klitplantage som nærmeste nabo ligger vores Sommerhuse i Houstrup i naturskønne omgivelser på den jyske vestkyst, få kilometer fra Vesterhavet. Der er masser af muligheder for at holde en både aktiv og afslappende ferie i Houstrup, og du bor i køreafstand til flere spændende udflugtsmål. Du har fx kun en halv times kørsel til den hyggelige fiskeriby Hvide Sande, som er kendt for sine charmerende havnemiljøer, og tilsvarende til Skjern Å, hvor der er gode muligheder for at få en laks på krogen.

Beliggenhed og landskab: Houstrup ligger tre kilometer fra Vesterhavet og fem-ti kilometer fra Ringkøbing Fjord. Blåbjerg Klitplantage grænser op til Houstrup. Her kan du få en skøn naturoplevelse, og der er masser af vandre- og cykelstier i plantagen.

Indkøb og shopping: Den nærmeste handelsby er Nr. Nebel, som ligger fire kilometer fra Houstrup. Her finder du både et stort supermarked og en lang række specialbutikker.

Oplevelse og udflugtsmål:

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning og lystfiskeri.

Hundeskove i nærheden: Der ligger en hundeskov i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab, få kilometer fra Houstrup. Plantagen er indhegnet.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...