På Nordre Havnevej 8 på Rømø finder I denne charmerende ferielejlighed med udsigt over Vadehavet. Ideel til et par, som ønsker en afslappende ferie i den lille ferieoase i Havneby.
Komfort og afslapning
Ferielejligheden på Nordre Havnevej 8 er indrettet med alt, hvad I behøver for at kunne holde en skøn og afslappende ferie sammen. Ferielejligheden på 62 kvadratmeter er opført i 2008 i lejlighedskomplekset Skansen. Beliggenheden er helt ideel, imellem havnen og byen i Havneby, og kun 300 meter til Vadehavet.
I sofagruppen kan I slappe af foran biopejsen, eller I kan trække jer tilbage med en god bog. Her er et dejligt lysindfald gennem vinduer og dørparti ud til terrassen. Ved spisebordet kan I spille et brætspil, og det integrerede køkken indeholder alt, hvad I behøver for at tilberede lækre hjemmelavede måltider. Badeværelset med gulvvarme har en lækker bruseniche, og soveværelset indeholder 2 komfortable enkeltsenge, som er skubbet sammen til en dobbeltseng. I entréen står vaskemaskine og tørretumbler, så I hurtigt kan friske feriegarderoben op.
Udsigt og tæt på vandet
På den lukkede terrasse foran lejligheden er der gode siddepladser, hvorfra I kan nyde den flotte udsigt over Vadehavet. Den store, sydvendte altan er også et skønt opholdssted: Her kan I nyde solen og følge med i livet på torvepladsen, mens I slapper af i de komfortable havemøbler. Tænd op i grillen til aften, og nyd et lækkert grillmåltid sammen, imens skyggerne bliver lange. En vandretur langs havnen og Vadehavet er en skøn oplevelse at afslutte dagen med.
Beliggenhed
Ferieboligen ligger i det flotte lejlighedskompleks Skansen, der også huser Havnebys velassorterede supermarked og flere butikker. Ved torvet ligger desuden en cykelforretning, hvor I kan leje cykler – for eksempel når I vil til Sønderstrand (ca. 3,5 km) eller Lakolk Strand (ca. 8 km) for at bade i Vesterhavet og vandre på den kilometerbrede sandstrand. Vil I se nærmere på Vadehavet, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste, kan I nøjes med at snøre skoene og spadsere ned til den lokale havnefront. Der er også mulighed for at komme på forskellige guidede ture, hvor I kan samle østers, se på sæler og i det hele taget komme tæt på naturen.
|