Esmark Feriehusudlejning
+45 69 15 96 11
post@esmark.dk
esmark.dk
esmark.de

Skiftedag: FredagHus H5015, Fladsbjergvej 65, Klegod

Der er mange grunde til at holde ferie i netop dette feriehus. Det ligger uforstyrret i 1. klitrække, så du har de smukke klitter og Vesterhavet lige ved siden af. Sydvest for feriehuset er der en stor lukket terrasse, hvor du kan sidde og nyde de gode solskinsdage og grillhygge med familien.

Skønt poolhus med stor poolafdeling, hvor både store og små kan boltre sig

Det velholdte sommerhus danner de bedste rammer om en skøn og sjov ferie med familien eller vennerne. Det er praktisk indrettet med to soverum og et badeværelse i hver ende, så der f.eks. kan laves en forældre- og en børneafdeling. Mørklægningsgardinerne sørger for en uforstyrret søvn, selv når solen er stået op. Køkken, spiseafdeling og stue finder du i åben forbindelse i husets centrum. Her kan I tilbringe mange hyggelige timer sammen.

Fra opholdsafdelingen er der adgang til den dejlige store poolafdeling med swimmingpool, sauna og tømmespa med plads til fem personer. Børnene vil elske at svømme, og om aftenen kan du tænde lidt stearinlys og nyde nogle rolige timer i saunaen og spaen.

Forbedringen af husets isolationsevne med nyt tag og murerfuger i 2018 sørger for en behagelig varme selv med lille elforbrug.

Rolig beliggenhed er lig med uforstyrret tid sammen med familien

Feriehuset ligger for enden af en lille sidevej, helt ude ved klitterne. Så her kan du holde en afslappende ferie uden større forstyrrelser, og det er sikkert noget, du især vil nyde, når du opholder dig på den store terrasse. Og da terrassen er lukket, skal du ikke tænke på, om småbørn og hund tager på udflugt alene. I stedet kan du læse en god bog eller tænde op i grillen og forkæle smagsløgene med en saftig bøf og et godt glas rødvin. Med husets gode opbevaring, i form af et depotrum med fryser og køl, er der nemlig rig plads til råvarer, som blandt andet kan smides på husets grill. 

Oplev de marehalmsklædte klitter, Vesterhavet og dets skønne sandstrand

Da feriehuset ligger i 1. Klitrække, kan du fra feriehuset nyde udsigten til heden og klitterne – et smukt syn hele året rundt. Og har du lyst til at komme ned til Vesterhavet og stranden for at gå en dejlig tur, lege med børnene eller tage en forfriskende dukkert, er du kun få minutters gang derfra.

Hus info 2025

Soverum: 4  
Grundareal: 2,000 m²  
Sovepladser: 9  
Indkøb: 5000 m  
Boligareal: 200 m²
Byggeår: 1995
Strand: 100 m
Hunde: Ja, max 1



Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer H5015 i kvik søg boksen på forsiden.
 

Bestil huset nu på www.esmark.dk. Indtast husnummer H5015 i kvik søg boksen på forsiden.

7. 04. 2025