Hyggeligt murstensbygget sommerhus i naturskønne omgivelser tæt på havet og indkøb. feriehuset byder på en moderne indretning med plads til 8 personer og et aktivitetsrum fyldt med en masse sjove spil for hele familien. Vil man i stedet trække sig tilbage og slappe af, er sommerhusets spa et godt bud på dette. Sommerhusets store og lukkede terrasse gør, at I på ethvert tidspunkt kan sidde i læ og lade jeres eventuelle husdyr løbe frit.
Kvalitetshus med moderne, hyggelig indretning samt stor lukket terrasse
Sommerhuset på Humlegårdsvej 30 B rummer 4 soverum samt et køkken i forbindelse med den store stue, hvor der er plads til hele familien i de komfortable møbler foran feriehusets brændeovn. Her kan I koble jeres mobil til sommerhusets chromecast og derved streame lige, hvad I har lyst til.
Feriehuset rummer et stort badeværelse med spa, bruser og sauna samt et gæstetoilet med bruser.
Sommerhuset tillader også 2 husdyr, hvorfor I kan tage jeres firbenede venner med på ferie, og lade dem slå sig løs i den Vestjyske natur.
På sommerhusets store afskærmede terrasse som former en gårdhave kan I sidde i læ og nyde en dejlig kop kaffe eller nyde aftensmaden selvlavet på feriehusets egen grill. Her kan hunde frit løbe rundt, da terrassen er lukket. I garagen kan I finde et aktivitetsrum med bordfodbold, bordtennisbord, dart og mere til alle aldre.
Sommerhus i naturskønne omgivelser med gåafstand til havet
Sommerhuset ligger i Bjerregård og kun 700 meter fra Bjerregårds lokale købmand. Her kan I hente frisk morgenbrød leveret fra bageren i Hvide Sande.
Med kun 650 meter til Vesterhavet, kan I nemt tage en gåtur hele familien og eventuelle husdyr til stranden og nyde det hvide sand og bølgernes brus. Udendørs er der også etableret sandkasse og gyngestativ til børnene.
Ønsker I at tage på udflugt er den attraktive turistby Hvide Sande et godt bud. Her kan I nyde en lækker middag nede i byen på en af de hyggelige restauranter ved havnen, nyde en is, kigge i diverse butikker, tage de små med på Kabel Parken og meget mere.
|