Max 2
Hund tilladt
Rygning tilladt
Ladning
Ingen opladning af elbil
Grøn strøm
Gæsterne siger: icon icon

Feriehuset på Lukkebjerg 7B ligger for enden af en lukket vej. Feriehuset, som er til 6 personer, har 3 soveværelser og er udstyret med alt det, I har brug for på jeres ferie. Vil I gerne forkæle kroppen lidt efter en aktiv dag, kan dette gøres i saunaen og spaen, som feriehuset råder over.

Feriehus med spa og sauna til 6 personer for enden af en lukket vej

Feriehuset på Lukkebjerg 7B er beliggende ved Bork havn tæt på Ringkøbing fjord. Her finder du et feriehus til 6 personer, som kan fordele sig på 3 soveværelser – alle 3 soveværelser er indrettet med dobbeltseng. Endvidere har feriehuset også 2 badeværelser, begge med gulvvarme, og på det ene badeværelse finder I ligeledes feriehusets sauna og spa.

Køkkenet har alt det, I skal bruge for at tilberede en lækker middag. Der er både komfur, ovn, mikroovn og opvaskemaskine, som gør oprydningen meget lettere.

Feriehusets stue har både laminatgulv, klinker samt gulvvarme. I stuen finder du en brændeovn, men ønsker I en hurtig opvarmning af feriehuset, kan dette gøres med den energibesparende varmepumpe.

Feriehuset er ideel til børnefamilien, da det ligger for enden af en lukket vej, så I ikke behøver at bekymre jer om trafik.

Plænegrund og udestue

Feriehuset på Lukkebjerg 7B har også et dejligt udeområde. Feriehuset har en terrasse med havemøbler og grill, hvor der nemt kan grilles pølser og andet, mens der holdes øje med børnene, som måske har fundet på at spille bold på plænegrunden.

Skulle det ske, at det regner, kan I nyde sommeren fra feriehusets udestue.

Bork havn, perlen ved Ringkøbing fjord

Bork Havn er et hyggeligt sommerhusområde i bunden af Ringkøbing fjord. Her finder du en lille lystbådehavn samt den hyggelige gågade på Bryggen, hvor der findes caféer, restauranter og lidt butikker. Er I på ferie med børnene, kan de nemt sendes på surfskole, da Bork Havn er et godt sted at lære at surfe. Vil I hellere være lidt kulturelle, er det oplagt at tage et smut forbi Bork Vikingehavn og se, hvordan det er at være vikinger.

Om sommeren er der mulighed for at spise æggekage på Fahlen Kro, som er en hyggelig kro fra gamle dage. Da Fahlen Kro er kendt for sin æggekage, anbefales det at bestille bord.

Det siger vores gæster om sommerhuset 35077

DE
D.
sagde , Deutschland

Wir waren in DK schon in vielen Ferienhäusern !
So eine gute Ausstattung hatten wir noch nie. Wir kommen gerne wieder
Gudrun und Burkhard



Soverum:
Bolig-/Grundareal:
Byggeår:2022

Henter data...

Værd at vide om Bork Havn

Bork Havn er et populært ferieområde, som ligger ved Ringkøbing Fjord i den vestlige del af Danmark. Her bor du i en hyggelig og levende by med sin egen fjordhavn. Der er mulighed for at bade i fjorden fra stranden både nord og syd for havnen. Et Sommerhus i Bork Havn er samtidig et ideelt sted at holde ferie i, hvis du er til vandsport som fx vindsurfing, og er du til lystfiskeri, bor du mindre end en halv times kørsel fra naturskønne Skjern Å, hvor der er gode chancer for at fange en laks eller en ørred.

Beliggenhed og landskab: Når du holder ferie i Bork Havn, bor du i hyggelige omgivelser i et område, der er præget af sin beliggenhed ved Ringkøbing Fjord. Du bor samtidig tæt på fuglereservatet Tipperne og på Skjern Å, ligesom du kan komme til Vesterhavet på cirka 20 minutter i bil.

Indkøb og shopping: Der ligger en købmandsbutik i Bork Havn, som har et stort udvalg af dagligvarer, og hvad du ellers har brug for på din ferie. Der er også flere gode spisesteder og enkelte specialbutikker i byen. De nærmeste større byer er Nymindegab og Nr. Nebel.

Oplevelse og udflugtsmål:

Bork Vikingehavn
Fuglereservatet Tipperne (ca. 10 kilometer)
Blåbjerg Klitplantage (ca. 15 kilometer)
• Skaven Havn (ca. 15 kilometer)
• Skjern Å (ca. 20 kilometer)
Lyngvig Fyr (ca. 35 kilometer)

Muligheder for at være aktiv: Vandreture, cykelture, badning, vandsport og lystfiskeri.

Hundeskove i nærheden: Den nærmeste hundeskov ligger i Blåbjerg Klitplantage ved Nymindegab. Det tager cirka ti minutter i bil at komme til hundeskoven fra Bork Havn. Der ligger også en hundeskov i Tarm og en ved Skjern Å, begge cirka 25 minutters kørsel fra Bork Havn.

Se priser
Persondata- og cookiepolitik
Søger...